Vorborg ses her omfavne roeJ, da de vandt Dust2.dk POWER Play - nu skal de sammen til major.

Stor glæde i Flames-lejren: "Det er fuldstændig vanvittig stort"

Copenhagen Flames' sportsdirektør sætter ord på følelserne efter holdet søndag kvalificerede sig til en major.

Danske Copenhagen Flames spillede sig i dag videre til PGL Stockholm Major, da de sikrede syvendepladsen ved IEM Fall 2021 efter en utrolig tæt og nervepirrende kamp, der blev afgjort på andet map efter en lang overtid.

Dust2.dk har spurgt klubbens sports direktør Daniel Vorborg, hvordan han har det ovenpå den vigtige sejr, der altså sendte flammerne til årets største turnering:

Jeg har det fuldstændig fantastisk. Det er en vanvittig følelse at stå med. Det har været en enormt hård og stressende tid de seneste par dage. Da vi gik videre fra gruppen, der var der enormt mange scenarier, hvor vi allerede var sikret en major. Da ingen af dem gik hjem, var det lidt af et slag for os.

Danskerne havde nemlig flere muligheder for at kvalificere sig, men i dag var allersidste chance.

Dernæst trækker vi så Vitality i playoffs, hvilket med afstand var den hårdeste modstander, for dernæst at tabe til Movistar, som vi mente, vi burde slå.
Det er så vanvittig en forløsning, siger Daniel Vorborg ovenpå sejren.

"Vandt du den lige? MAJOR"

Andet map i den afgørende kamp måtte ud i fire gange overtid, hvor flammerne til sidst løb med sejren efter mange intense runder. Vorborg beretter, at de holdt hovedet koldt - selv i allersidste runde.

Jeg synes egentlig jeg selv og hele holdet holdt hovedet koldt hele vejen igennem, og vi prøvede bare at agere, som vi altid gør, når vi spiller kampe. Det var først til helt sidst, hvor roeJ vinder en 1v2, hvor Jabbi spørger "vandt du den lige?" og alle er helt stille, mens han defuser bomben, hvor det så bare går helt amok efter.

Øjeblikket, hvor roeJ vinder det afsluttende clutch, og det går op for holdet, at de skal til major kan ses herunder:

Der er naturligvis stor glæde i Flames-lejren, hvor holdet siden juni har flyttet sig fra en 44.-plads på ranglisten til nu at være nummer 19 og stå med en plads ved majoren, og det er stort for den danske klub, der ellers primært har været kendt for at sælge spillere videre.

Jeg bruger det samme ord igen og igen, og det er at det er fuldstændig vanvittig stort.
Jeg kan ikke beskrive det bedre. At vi kvalificere os foran klubber som OG, Complexity, Fnatic og så videre.
Hele klubben arbejder så fandens hårdt for at vi konstant rykker os fremad, og den her sejr er til alle i og omkring Flames - samt alle de fantastiske fans og følgere vi har!

Copenhagen Flames består af:

  • Hooxi

  • nicoodoz

  • roeJ

  • jabbi

  • Zyphon

  • Vorborg (coach ved Valve-events, sportsdirektør)

  • pita (coach)

#1(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 20:24
uedzorn
Fortjent!
#2(Med 1 svar)
10. oktober 2021 kl. 20:36
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
FLAMES STICKERS!!!!!!!!!!!!
#3(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 20:43
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg håber jabbi underskriver som jabbiBiceps! Jeg skal i hvert fald stacke op på hans stickers uanset hvad
#4(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 20:48
fLix8
Fuck ja! Fuldt fortjent, tillykke til hele holdet!
#5(Med 1 svar)
10. oktober 2021 kl. 21:00
Radski
Hvis en stor org på noget tidspunkt ønsker at bygge et hold, så er den eneste mand til jobbet vel Vorborg. Lidt skørt hvor ofte han nu har ramt plet med gode hold fra bunden. Fandme en god direktør
#7(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:20
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det eneste problem er, at Flames virkelig virker til at være et hjertebarn.

Jeg kan ikke se, hvem der kan lokke ham væk.
#6(Med 1 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:16
arseface
Danmarks næstbedste hold på lan ❤️
#8(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:23
PillerPaller
Hvilket ikke siger noget som helst for tiden desværre - kommer heroic ikke op i gear igen, så er der sgu lange udsigter til metal :/
#9(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:29
Kristja
Fra Astralis Talent til Major deltager 🧐🔥🔥🔥
Sad helt ude på stolen under hele sidste kamp, pyhh det var nervepirrende, og gud hvor havde Flames nogle vilde clutches ✌🏻
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.