
Astralis vinder neglebider mod rivaler
Astralis sejrede over rivalerne fra Heroic fredag aften, hvorfor Magisks tropper har lagt yderligere afstand til de andre hold i gruppen.
Det hele startede fantastisk ud for Astralis, da særligt dupreeh viste et helt utroligt højt niveau i rivalopgøret. Alene i første halvleg præsterede den 28-årige stjerne 17, hvilket sikrede Astralis en 10-5-føring.
Heroic skulle derfor levere et ganske stort comeback, hvis de skulle vende kampen, og sådan endte det også næsten.
Efter at være kommet bagud 8-15 hev Heroic nemlig seks runder til sig og kom på de 14, men i den afgørende runde var det Astralis, som var stærkest, da dupreeh og co. lukkede opgøret.

Inden opgøret var de tre seneste dueller mellem de to danske mandskaber endt med Heroic-sejre, men med holdene tilbage på LAN viste Astralis, at de stadig er i spil til titlen som Danmarks bedste Counter-Strike-hold.
Astralis har da også lagt sig i spidsen i gruppe B med ni point. Her halter Heroic langt bagefter, da cadiaNs tropper blot har fået tre point på tre kampe.


















