IGNITE har nu holdkortet på plads til en ny sæson af POWER Ligaen 1. division.

IGNITE præsenterer nyt lineup

1. divisionsholdet har hentet IGL'en fra det gamle Jyderup Parrots, og han har før sæsonen selv sat holdkortet.

Flere hold har valgt at skifte ud i truppen forud for den kommende sæson af POWER Ligaen. Et af disse hold er IGNITE, som netop har præsenteret et helt nyt lineup.

Det nye IGNITE-holdkort består blandt andre af Equip. Den 17-årige IGL har senest tørnet ud for Jyderup Parrots, og det er da også med blandede følelser, at han nu drager væk fra papegøjerne.

Det var mærkeligt i starten ikke at være en fast del af noget, og ikke at repræsentere nogen med steambillede, tag osv., da jeg jo var med dem (Jyderup, red.) i ti måneder med fuld knald på. Med det sagt, så har det været sundt for mig, og det har gjort at mit fulde fokus for en gangs skyld har været på mig selv og mit individuelle niveau, som er hævet gevaldigt, fortæller Equip til Dust2.dk.

Den unge in-game leader kan desuden fortælle, at der var flere hold, der viste interesse for ham. Ingen af disse hold viste sig dog at være det helt rigtige match - men dette ændrede sig, da IGNITE pludselig meldte sig på banen.

Jeg fik tilbud hist og pist, men ingen af dem var det rigtige match for begge parter. Det var mærkeligt for mig at spille hos de forskellige allerede etablerede hold, hvor nogle af spillerne også selv ville sætte sit præg på runderne, eftersom jeg har været vant til at styre showet selv med et lille ekko på ts.

IGNITE kom så med et tilbud, og kort efter fik vi holdt møde på deres kontor, hvor jeg fik tilbudt ansvaret for at samle det nye hold, fortæller Equip.

"Han var fanget i Tyrkiet, men han ofrede sig, og hoppede på netcafé"

Herefter fik Equip altså til opgave at sætte holdkortet til det nye IGNITE. Det kan virke som en stor opgave for en blot 17-årig spiller, men Equip fortæller, at hele processen forløb med stor tillid fra holdets coach, Creakz.

Creakz havde tillid til mig, og lod mig samle det hold, som jeg gerne ville spille med. Jeg vidste hurtigt, at jeg ville have Davud ind over projektet som AWP, da han er rigtig vokal og tager meget styring, som gør mit liv nemmere, og gør at jeg kan fokusere mere på mit eget spil. Det var dog en sværere proces, eftersom han var fanget i Tyrkiet, men han ofrede sig, og hoppede på netcafé, så vi kunne få prøvet det af, og fandt en core på tre, fortæller Equip om processen, og uddyber:

Efter det stod det stille i en periode. Vores tredjemand manglede en skærm, så der var ekstra travlt op til ESEA-sæsonen. Da der blev fundet en løsning, hoppede tredjemanden så fra, og så skulle der startes fra scratch igen. I stedet for at køre en ny omgang free agents gennem samme tur, satsede vi på dem, vi vidste, ville være loyale over for projektet, og ville se det som et tilbud, hvorpå alle vil give liv for at vise deres værd.

Således var det altså en yderst velovervejet proces, der i sidste ende ledte til det nye holdkort. Equip er da også selv tilfreds med lineuppet, fortæller han til Dust2.dk:

Jeg har aldrig haft et bedre udgangspunkt, når det kommer til opstart af projekter. Spillerne har styr på de basale ting og deres egen rolle, som løfter en masse vægt fra mine skuldre. På en god dag starter vi, hvor jeg slap i Jyderup niveaumæssigt. Det kilder i maven at vide, da det giver mig muligheden for at få sat mit system ordentligt i spil, som jeg har arbejdet længe på.

I den seneste sæson af POWER Ligaen 1. division B måtte Jyderup Parrots kæmpe for overlevelse i relegation. I sidste ende faldt de dog til Espuma Academy, hvorfor Jyderup Parrots måtte se sig slået ned i 2. division.

Equip bliver dog i 1. division, da IGNITE har et spot netop her. Og målene for det nye IGNITE-holdkort er da også, at komme til at spille i den lidt højere ende af tabellen, forklarer Equip.

Målet for holdet er at spille om oprykning. Vi er alle færdige med at kæmpe med i midten og om overlevelse. Desuden vil vi gerne fortsætte en stabil udvikling og holde hinanden oppe, så grinden kan holdes konsistent også efter starten.

Personligt er målet mit individuelle niveau; at vise mig selv og andre, at jeg selv kan tage kampene i egen hånd. Samt sørge for, at mine ting uden for spillet fungerer i forhold til spillet, skole, mentalt og fysisk, afslutter IGL'en.

IGNITE består nu af følgende spillere:

  • Danmark Davud
  • Danmark Kaspara
  • Danmark Glockey
  • Danmark Diirty
  • Danmark Equip
#1(Med 0 svar)
30. august 2021 kl. 15:10
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Glockey og Davud har vist lovende takter tidligere.

Det bliver spændende om de kan finde melodien og spille med om oprykningen :)
#2(Med 0 svar)
30. august 2021 kl. 15:44
Recoil
Kaspara :O
#3(Med 0 svar)
30. august 2021 kl. 18:31
thiezen
Spændende lineup - glæder mig til at se hvor meget skade de kan lave. Davud er flæk og uden at kende ham, har Equip altid slået mig som en som har styr på sit shit.
#4(Med 0 svar)
30. august 2021 kl. 20:31
Kian
Sprødt lineup! Gl gutter!🔥
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.