
Copenhagen Flames jagter finaleplads
Det er blevet semifinaletid i Malta Vibes Knockout, og her skal Copenhagen Flames kæmpe for en plads i finalen, når de onsdag eftermiddag byder Entropiq op til dans.
Danskerne slog tirsdag Dignitas efter en hæsblæsende og tæt affære, mens det tidligere på ugen blev til sejr over O PLANO.
Entropiqs vej til semifinalen har budt på sejr over K23, inden Lyngby Vikings i tirsdagens kvartfinale blev sendt ud af turneringen.
I finalen venter enten ENCE eller Izako Boars, der i skrivende stund er i gang med deres semifinale. På holdkortet hos polske Izako Boars er byali, der var en del af det legendariske Virtus.pro, der også talte pashaBiceps, Snax, TaZ og NEO og som vandt majoren i Katowice i 2014.
Finalen i Malta Vibes spilles torsdag klokken 16:00, og der er en præmiepulje på 316.000 kroner, heraf halvdelen til vinderen af turneringen.
Semifinalen mellem Copenhagen Flames og Entropiq kan følges på streamen her:

























