
Ny opdatering landet: Hør de nye MVP-numre her
Der er natten til fredag kommet nye musiksamlinger i cirkulation, efter Valve har lagt en opdatering ud til CS:GO.
I opdateringen, der er navngivet Sound Tactics, løfter de sløret for den nye Tacticians Music Kit Box, som brugerne kan købe og pakke op.
Boksen indeholder et af i alt seks forskellige musiksamlinger, og der er dermed mulighed for få skiftet sin MVP-sang fra den klassiske EZ4ENCE fra The Vekkars eller lignende.
De seks musiksamlinger er følgende og kan høres i linket nedenunder:
- Austin Wintory, Mocha Petal
- Chipzel, ~Yellow Magic~
- Freaky DNA, Vici
- Jesse Harlin, Astro Bellum
- Laura Shigihara: Work Hard, Play Hard
- Sarah Schachner, KOLIBRI
Stjerne reagerer
Opdateringen har som altid affødt en række reaktioner. En af dem er den tidligere Evil Genius- og Cloud9-stjerne tarik, der i et svar til CS:GO's tweet lader til at synes, at Valve burde bruge tiden på andre ting, når det kommer til at forbedre CS:GO.
Selvom svaret fra tarik ikke just lever op til diverse retskrivningsregler, så er det ikke svært at tyde, at han måske hellere så, at Valve i stedet fik bragt 128-tick-servere, bedre anticheat og andre ting i spil frem for nye musiksamlinger.
Hvad mener du om både musiksamlingerne og om tariks indspark?
Giv dit besyv med i kommentarsporet.