blaq og kompagni er nu videre fra den lukkede kvalifikation.

MASONIC vinder lukket kvalifikation

Det blev to tætte maps, da MASONIC stødte sammen med ex-QBF her til aften.

MASONIC har netop sikret sig pladsen i Elisa Invitational Fall 2021 Regionals efter en 2-0-sejr over ex-QBF.

Dagen blev skudt i gang med to semifinaler, hvoraf den første skulle stå mellem ex-QBF og DISKODISKO. Her var det et stærkt ex-QBF, der ganske sikkert tog sejren 2-0 - ikke mindst på grund af en stærk stand-in i form af notaN, som i dagens anledning var hoppet i QBF-trøjen i stedet for Maccen.

Anderledes så det ud i dagens anden semifinale, hvor MASONIC tog imod CEPTER Bitskins. Her måtte kampen nemlig ud i samtlige tre maps, hvoraf tredje map sågar gik ud i overtid, inden MASONIC kunne tage sejren.

MASONIC sejrer i tæt finale

Herefter skulle finalen skydes i gang, og her var det to stærke finalehold, der stødte sammen i direkte duel.

Første map blev næsten så tæt, som det kunne blive, og særligt ex-QBF-duoen Staehr og notaN var brandvarme. Det var dog ikke nok til at stoppe et velspillende MASONIC, hvor især Queenix brillerede på serveren. Med 28 kills og en rating på hele 1.55 kunne han nemlig lede MASONIC til banesejr på Vertigo.

Andet map bød på ex-QBFs mappick, Inferno, og her formåede BERRY og co. da også at spille sig til en smal føring inden sideskiftet. Herefter lagde MASONIC sig dog igen i selen, og med en brandvarm brzer i front fik holdet skudt sig til sejr på blot to maps.

ex-Quantum Bellator Fire
0 - 2
MASONIC
Alle maps
ex-Quantum Bellator Fire K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Victor 'Staehr' Staehr 52 - 40 +12 94.3 65.5% 1.20
Danmark Anton 'notaN' Pedersen 39 - 39 +0 82.0 69.0% 1.12
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 42 - 42 +0 69.5 70.7% 1.01
Danmark Danny 'BERRY' Krüger 35 - 49 -14 70.2 63.8% 0.87
Danmark Theis 'J3nsyy' Jensen 26 - 39 -13 53.2 63.8% 0.75
MASONIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 53 - 33 +20 103.0 75.9% 1.46
Danmark Benjamin 'brzer' Jensen 47 - 31 +16 81.2 72.4% 1.31
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 45 - 46 -1 91.2 60.3% 1.11
Danmark Andreas 'blaq' Elversøe 30 - 44 -14 55.4 67.2% 0.82
Danmark Mattias 'm4tt' Ehlert 33 - 41 -8 53.9 63.8% 0.81

Sejren sikrer MASONIC spottet videre til Elisa Invitational Fall 2021 Regionals, som skydes i gang den 16. august. Her deltager i alt 16 hold, hvoraf MASONIC indtil videre er de eneste annoncerede.

#1(Med 6 svar)
8. august 2021 kl. 23:24
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
HVORFOR !"! hedde ex-Quantum Bellator Fire, hvad får de for det ? er det for at være mere værd i andre orgs øjne man bruger branded ?

Hvorfor er der ingen som signer berry og co. ? For dyre? eller ingen tilbud eller hvad sker der ?
#2(Med 0 svar)
8. august 2021 kl. 23:24
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Godt spillet af Drengen fra Thy og resten af masonic BTW :D
#3(Med 3 svar)
8. august 2021 kl. 23:36
Phoey
Det her kan jeg svare på.

Det er yderst simpelt. Så turneringsarrangører fortsat ved hvilket hold der er tale om. Vi kunne have kaldt os alt muligt gakket. Men hvad ville vi få ud af det?
Alle ville skulle ind og tjekke hvilket hold der er tale om, og i og med at vi ikke er ude på at skabe vores eget brand, hvorfor så ikke gøre det lidt lettere for alle indtil vi har en ny aftale på plads. :-)
#4(Med 2 svar)
8. august 2021 kl. 23:58
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
1. Har i spurgt QBF om lov til at bruge navnet efter kontrakt ophør ?
2. Det giver egentligt fint mening, men at læne sig op af en orgs navn for at få opmærksomhed syntes jeg er en ærgerlig "nødvendighed"
3. Hvorfor ikke skabe sit eget midlertidige brand, det har virker for så mange de sidste 20 år af CS. Er det dovenskab ? er jeres SoMe on point så i ikke kun læner jer op af QBF navnet, men faktisk gør en aktiv indsats ?
#5(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 00:40
Phoey
Jeg føler, at det bliver taget helt ud af kontekst. Det er absolut ikke en nødvendighed.
Vi blev omdøbt til Ex-Quantum Bellator Fire før vi selv valgte at kalde os det. Vi har i flere turneringer også gået under navnet Opaa.
Det har absolut intet med opmærksomhed at gøre. Jeg tror ikke at vi ville få mere eller mindre opmærksomhed under et hvilket som helst andet midlertidigt navn.
Med henblik på at skabe et midlertidigt brand ser jeg slet ikke fidusen. Hvorfor tage på overarbejde på SoMe for noget man ikke har en vision om at fører videre? Vi fører os selv frem på SoMe, vores egne personlige brands. Det er det som betyder noget for os og vores kommende partner(e). Et midlertidigt brand har ingen værdi for hverken os eller vores næste hjem.
Jeg føler på ingen måde at vi nyder “goder” af QBF navnet. Det er i hvert fald ikke noget vi selv har oplevet.
Med henblik på om vi faktisk selv gør en indsats føler jeg mig næsten forarget..
#6(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 07:06
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vel også nemmere for fremtidige orgs at se de ikke spiller eller er samlet op af en organisation? Jeg kan godt forstå man gør sådan der.
Hvorfor bruge tid på det andet når man venter på at blive samlet.
#9(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 10:43
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvorfor så passioneret omkring det lige nu og ved det her hold?

Det er da et velkendt fænomen, at hvis et hold ryger på porten, eller forlader organisationen, så er der en overgangsperiode, hvor de kalder sig ex-xxx 🤷🏼‍♂️
#7(Med 2 svar)
9. august 2021 kl. 07:09
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Meget underlig CS der blev spillet på den inferno der, ved ikke om det er ny meta hele tiden at søge dueller på exqbf CT side eller der blev forsøgt antistrat, de første 5 runder virkede det vel fint men så begyndte runderne bare at trille ned ad og der blev givet åbninger hver eneste runde fordi man lige skulle søge lidt.
Det var sku ærlig talt lidt underligt at se på.
Sad egentlig hele tiden med følelsen om at aim mæssigt var de på lige fod, men som om blaq lige var det skridt foran på at holde styr på spillerne, og det ligner da bestemt ikke Bry, virkede opgivende.
#10(Med 1 svar)
9. august 2021 kl. 17:19
ma3rsk
Måske et tegn på træthed efter at have spillet 9 kampe i streg på samme dag. Umenneskelige vilkår. Jeg bliver selv godt mør oveni hovedet efter en 3-4 faceit kampe, haha.
#11(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 17:53
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Var jeg ikke klar over de havde, det bringer jo et lidt andet perspektiv til det hele.
#8(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 10:32
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
gj masonicz!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.