
karrigan besejrer landsmænd
Tidligere i dag spillede device sig videre til IEM Cologne 2021, og nu gør danske karrigan ham altså selskab, da han og FaZe netop har slået landsmændene fra Complexity.
Første map blev en sand neglebider, for her var det to stærke mandskaber, der var mødt op til duel. De to Complexity-danskere, k0nfig og blameF, var da også varme på serveren, men det var nu især AWP-spilleren poizon, der stjal billedet med sine 29 kills.
Den unges stjernes hårde arbejde var dog ikke nok, for ved stillingen 13-13 lykkedes det alligevel FaZe at skyde sig forbi Complexity, og tage sejren 16-13.
Andet map stod på Nuke, og her var FaZe kort sagt dominerende på T-siden. Det blev nemlig til en føring på hele 13-2, endda med den danske IGL i spidsen. Herfra var det da også nemt for FaZe at tage sejren, og sende Complexity ned i lowerbracket.

I lowerbracket støder Complexity i morgen sammen med franske LDLC.
FaZe har derimod allerede sikret sig en plads videre til IEM Cologne 2021. Der er i alt otte hold, der kvalificerer sig via Play-In-stadiet, og af disse er følgende tre kvalificeret indtil videre:
NIP
Vitality
FaZe



























