Tricked med ryggen mod muren før kvartfinale

De forsvarende mestre kom akkurat med i slutspillet, hvor de inden længe møder Singularity.

I dag starter slutspillet i Danmarks stærkeste CS:GO liga, når den første kvartfinale i POWER Ligaen skydes igang klokken 16:00. 

Her står de forsvarende mestre fra Tricked overfor Singularity, der spiller deres første sæson i ligaen.

Kampen vises på DRTV, som du finder her.

2 runder gør forskellen

Tricked sneg sig akkurat med ind i top-6, som giver adgang til slutspillet. De stod lige med intet mindre end fem andre hold, hvorfor stillingen måtte afgøres på runde forskel. Her var Tricked blot +2 runder foran AGF, hvorfor de altså snuppede pladsen i slutspillet. 

Der var da også stort glæde i Tricked-lejren, da det stod klart, at de kom med i slutspillet, beretter holdets coach Winspai. Dette er trods, at de ikke selv ser det som fortjent.

Vi var til studentergilde ved PR1mE, og vi var igang med at give den gas - med rød sodavand selvfølgelig. Vi troede faktisk, vi var ude, men Morten sagde, vi stadig kunne nå det, og så fulgte vi lidt med i igen. Lige pludselig var vi bare sådan “okay vi er ikke med”, og vi gik rundt og sagde til hans  (PR1mEs, red.) forældre og gæsterne, at vi er ikke med i playoffs. Midt i landskampen får vi så en besked om, at vi er med. Og så siger jeg, det skal du lige tjekke, tjek lige med Lukas (admin på Ligaen, red.) først. Så sender han (Morten, red.) et screenshot af, at Lukas har sagt, vi er med. Og så var vi færdige af grin og glade - og vi løb rundt i haven, mens vi råbte og skreg. 
Det var fedt at være med, men om vi så fortjente det, det synes vi faktisk ikke selv. Vi synes ikke, det var fortjent med den performance, vi har lagt i grundspillet.

Du har tidligere sagt, at det kun handler om at nå slutspillet, og så er det der, man skal bruge sine kræfter - det var måske ikke lige det her, du tænkte på?

Altså det er jo rigtig, men som sagt synes jeg ikke, vi skulle have været i slutspuillet. Så hvis vi vinder hele lortet, så er det jo fint nok - en sejr er en sejr, men vi kan ikke kigge tilbage på grundspillet og sige, at det var godt nok, bare vi kom med i slutspillet, fortæller Winspai, der anerkender at de har klaret den på held og tilføjer:

 Vi skal ud og vinde Ligaen, for vi kan se det som bare en nogenlunde sæson.

"Jeg tror ikke, der er nogen, der regner med, at vi vinder det her"

Coachen indrømmer, at det har været en skuffende sæson af Tricked, der ellers var store favoritter som de dobbelt forsvarende mestre. Samtidig deltog hverken Copenhagen Flames eller Lyngby Vikings i denne sæson, som var de helt store konkurrenter.

Jeg tror klart folk er skuffede - inklusiv os selv - vi stod som favoritter sammen med AGF, og at Stinkularity lige pludselig gør det bedre end os andre er da imponerende, siger Winspai. 

Singularitys larsen har forud for slutspillet udtalt, at Tricked ikke er hvad det har været. Winspai peger dog på, at presset derfor også er flyttet over på det nytilkomne Singularity-hold.

Jeg synes faktisk at presset lå på os i starten af sæsonen. Presset burde måske være flyttet over på et Singularity-hold, der er kommet ind og har fået lov at være med i den her liga. Efter vores grundspils-performance så tror jeg ikke, der er nogen, der regner med, at vi vinder det her - måske ikke engang os selv. 
Det er svært for mig at sige, “Den her den tager vi”, for vi har ikke vist spillet. Selvfølgelig giver Bo3 os en fordel, men  presset er der ikke for at vinde en tredje gang. Det er klart, at vinde en tredje gang ville være stort, og det er stadig er drømmen.

Lægger rygter om holdkortet i graven

I løbet af sæsonen sagde Tricked farvel til deres in game leader zyp, som blev sendt tilbage til CEPTER BITSKINS. Samtidig har holdets helt store profil Lucky været fraværende i en række kampe det seneste stykke tid.

Winspai garanterer dog, at Lucky, der løb med MVP-titlen de seneste to sæsoner, spiller i slutspillet. zyps plads udfyldes fortsat af Basso, der dog ikke er en permanent erstatning for nu men blot agerer standin.

Jeg kan med garanti sige, at Lucky kommer til at spille med i Dust2s slutspil, for det ville være mærkeligt ikke at stille fuldt hold her. Det er jo noget, der betyder noget. Eksamen er slut, og Lucky er klar til at give den gas, og vi skal selvfølgelig gøre alt for at vinde en tredje gang.

Basso er lige pt en god ven, der hjælper os i vores kampe. Om han er permanent erstatning det må tiden vise. For nu vælger vi at spille færdig her og så revurdere hele situationen med holdet, fortæller Winspai til Dust2.dk

Kvartfinalen venter: "Hvem der vinder kommer an på dagen"

larsen pegede på at Tricked har nogle dygtige individuelle spillere, men Winspai forsikrer at de kommer med mere end bare firepower, når kvartfinalen skal afgøres. Han erkender dog også, at det kan komme an på dagen. 

Vi kan sagtens skyde dem ud på det individuelle uden planer. At vi så har planer, gør det nemmere. Men hvem der vinder kommer an på dagen. 

Jeg kommer til at komme med en masse fede ting sammen med drengene, og der kommer nogle fede planer, og det gør også, at Singularity kan pakke det der anti-stratting væk, for de kommer ikke til at være i hovedet på os. 

Skulle Tricked gå hen at slå Singularity ud i kvartfinalen, så venter CEPTER BITSKINS i semifinalen. Ifølge Winspai bærer Tricked en stor fordel i, at der spilles Bo3, mens holdet også har masser af erfaring med at stå i slutspillet. 

Singularity har nogle få maps de er gode på, og så har de nogle maps, hvor de sejler fuldstændig rundt. Så skal vi egentlig bare ud og slå dem på to maps, hvor vi er på lige fod. Bo3 er til vores fordel mod alle hold vi skal mod - også CEPTER SHITSKINS. Det bliver sjovt at se, om de kan klare presset at stå i playoffs, for det har vi i hvert fald prøvet et par gange før.

Kvartfinalen mellem Tricked og Singularity skydes i gang klokken 16:00 og kan ses på DRTV. Slutspillet kan desuden følges på HLTV her.

Tricked:

  • Danmark PR1mE
  • Danmark kiR
  • Danmark kwezz
  • Danmark Lucky
  • Danmark Basso

Singularity:

  • Danmark larsen
  • Danmark smF
  • Danmark holzt
  • Danmark Vster
  • Danmark IceBerg
#1(Med 1 svar)
5. juli 2021 kl. 13:10
Maze_CS
"AGF, og at Stinkularity"
Det er ret bm
#2(Med 0 svar)
5. juli 2021 kl. 22:54
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
"også CEPTER SHITSKINS"
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.