mithR har tidligere været coach i North.

Dansk coach efter Flashpoint-triumf: "Vigtigt ikke at lade denne sejr stige os til hovedet"

mousesports' coach glæder sig over weekendens sejr i Flashpoint 3, men det er vigtigt at arbejde videre.

mousesports tog natten til mandag sejren i Flashpoint 3 efter en 2-1-sejr over NIP.

Det europæiske mandskab havde sikret sig en plads i turneringen gennem sejr i den lukkede kvalifikation, og at de skulle gå hele vejen, glæder naturligt nok mithR, der har været coach for holdet siden november sidste år.

Han har det seneste halve år både måtte se holdet ryge tidligt ud af IEM Katowice ende sidst i gruppen i ESL Pro League, og triumfen er derfor kærkommen.

Det betyder rigtig meget, at det arbejde, vi har lagt for dagen, bærer frugt. Vi har haft en del turneringer der har været “lige ved og næsten”, efter en række utilfredsstillende resultater, så det er rart at se, at de ting, vi arbejder på, virker, siger han og tilføjer, at netop RMR-pointene luner på kontoen:

Det er fedt at vinde en af de vigtigste turneringer i år. Nok er præmiesummen ikke så stor, som i andre turneringer, men de RMR-point, der følger med, er virkelig vigtige for os. Vores målsætning for 2021 er blandt andet at kvalificere os til majoren, og nu har vi taget et stort skridt i den rigtige retning.

Holdets seneste tilgang var deres ingame leader, dexter, der trak i mousesports-trøjen i februar i år. Et par uger inden da var acoR kommet til holdet, men i kølvandet på det nye holdkort, hvor karrigan og chrisJ ikke længere var at finde, tvivlede flere på, om mousesports kunne genfinde det niveau.

Det kan godt være, at flere måske har tvivlet på, om det nuværende lineup har det, der skal til, og det er stadig for tidligt at smide en “hvad sagde jeg”, men det er da rart med lidt succes og medvind efter en hård opstart.

God tid til forberedelse

mousesports vej til finalen har budt på rene 2-0-sejre, og kun i kampen mod NIP kunne mithR's tropper ikke holde nullet. Forklaringen på de mange 2-0-sejre skal blandt andet findes i forberedelsen. Men der er naturligt nok også roser til holdet.

Jeg tror, det er et mix af flere forskellige ting. Vi har et højt individuelt niveau på holdet, som helt klart hjælper en del, men vi har også solid forberedelse til alle kampe. Flashpoint har flere dage mellem hver kamp, hvilket har givet os god tid til ikke bare at analysere vores modstandere, men også øve bestemte baner og taktikker mere end andre. dexter har også en fantastisk forståelse for spillet og ved, hvordan han skal tackle modstanderne, og bruge egne spillere på bedst mulig vis. Og så hjælper det os da også, at flere hold har vaklet lidt på det seneste, tror jeg.

Vigtigt at bevare roen

Søndagens sejr i Flashpoint kom også i hus tids nok til at se resultatet smitte af på verdensranglisten, der opdateres hver mandag aften. Og med gårsdagens opdatering kunne mithR notere sig en forbedring på hele otte placeringer, siden Flashpoint 3 blev skudt i gang i midten af maj.

mousesports er nu oppe som nummer seks i verden, og det er da også en placering, den danske coach ser forbedret - men først handler det om at bevare roen.

Det er svært at sige, om vi er verdens bedste om et år, men vi arbejder da for at blive de bedste i verden. Vi træner efter en fast struktur, og arbejder efter realistiske målsætninger.

Jeg tror, det er vigtigt ikke at lade denne sejr stige os til hovedet og så tro, at vi er top 3 i verden. Det synes jeg ikke, vi har bevist endnu.

Jeg synes, vi viser, at vi har potentiale til at komme langt, men herfra er det vigtigt, at vi stabiliserer os selv og ser egne kampe igennem for at rette fejl, men også finde mønstre og tendenser ved eget spil, vi kan undgå fremadrettet, for ikke at blive læst, siger han og tilføjer, at det også bliver anderledes, når de fysiske rammer ændres:

Desuden er LAN ikke tilbage endnu, og jeg tror, det kommer til at ændre en del for CS-landskabet. Mange af de hold, der imponerer i øjeblikket, og i det sidste års tid, har ikke den største LAN-erfaring - inklusiv os selv.

mousesports' holdkort ser ud som følger:

  • Danmark acoR
  • frozen
  • ropz
  • Bymas
  • Australien dexter
     
  • Danmark mithR (coach)
#1(Med 4 svar)
1. juni 2021 kl. 09:46
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
De har satme os været heldige med deres vej til finalen, synes jeg
#2(Med 0 svar)
1. juni 2021 kl. 09:57
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Klassisk danskhed det der 😅
#6(Med 2 svar)
1. juni 2021 kl. 10:29
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Arh, de slår altså Astralis, BIG og G2 på vejen dertil. De mangler vel kun Heroic for at have slået de 4 bedste hold (baseret på ranking)
#7(Med 1 svar)
1. juni 2021 kl. 12:11
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Forstå mig ret, jeg tager ikke noget fra deres sejr, men de møder et BIG mandskab som havde tabt 5 ud af 9 af deres seneste kampe, et Astralis hold som vi vel alle kan skrive under på, ikke er deres placering på HLTV værdig mere, samt et fnatic hold, som os sejler... Dog deres sejr over NIP og G2 kan man ikke sige noget til.
#8(Med 0 svar)
1. juni 2021 kl. 16:52
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Men hvilke hold i turneringen er bedre end Astralis og BIG lige nu? Der er vel reelt set kun Heroic.

Vitality havde op til Flashpoint tabt 6 af sine seneste 10 kampe, Complexity er som nat og dag, FPX, DBL PONEY, Sprout og Anonymo er et niveau under de andre, og FaZe er frit fald. Så er der OG, som og svinger vildt meget.

Jeg har bare svært ved at se, hvordan lige den vej, mousesports fik, er så nem. Det er klart, turneringen mangler jo Gambit, NaVi, Virtus.pro og Liquid for at tælle alle de bedste hold, men det ændrer jo ikke ved mousesports' vej.
#3(Med 0 svar)
1. juni 2021 kl. 09:57
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Flot sejr, det ville klæde dig lidt, ikke at være så beskeden Torbjørn! ;-)
#4(Med 0 svar)
1. juni 2021 kl. 10:08
Phy
Tricked
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er altså et talentfuldt hold. Jeg tør slet ikke tænke på hvor gode de kan blive, hvis alle spillerne rammer deres fulde potentiale.
#5(Med 0 svar)
1. juni 2021 kl. 10:12
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fuck Jante. Ikke sætte sit eget lys under en skæppe. I var pisse gode, og de ander kunne ikke følge med. BUM FÆRDIG. Ses til Major røvhuller :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.