Danske acoR ligger nu blot to point under Astralis.

Springer flere pladser efter RMR-overraskelse

Denne uges opdatering af ranglisten ser blandt andet et hold klatre 28 pladser op ad listen.

HLTVs ugentlige rangliste over de 30 bedste hold i verden er nu blevet opdateret, og her er der sket flere interessante ting.

Danskere i toppen

Først og fremmest er der sket en ændring i toppen af listen, da Heroic har skubbet NaVi ned på en tredjeplads, og dermed er danskerne nu tilbage som nummer to i verden.

Landsmændene fra Astralis forbliver, hvor de var i sidste uge, nemlig på femtepladsen. Men her bliver de dog åndet tungt i nakken af et nyt hold i topti, nemlig acoR og mousesports, som er hoppet hele syv pladser op på sjettepladsen. Det store spring skyldes blandt andet deres suveræne sejr i Flashpoint 3, og nu ligger de altså blot to point under Astralis.

En anden dansker på ranglisten er device, som nu også er at finde i topti. Han og NIP måtte søndag se sig slået af mousesports i finalen i Flashpoint 3, men det svenske holds præstationer har altså alligevel resulteret i, at de nu befinder sig på tiendepladsen.

28 pladser op ad listen

Længere nede ad listen er der et hold, der er klatret intet mindre end 28 pladser op ad ranglisten. Det er det ukrainske hold Akuma, som for nylig deltog i CIS-regionens RMR-turnering, EPIC League 2021.

Her sluttede ukrainerne nemlig på en tredjeplads efter et suverænt run, hvor de slog blandt andre Virtus.pro, NaVi og K23. Dette har dog heller ikke foregået helt problemfrit, for Akuma blev nemlig beskyldt for at snyde af blandt andre NaVi.

Turneringsarrangørerne bag EPIC League 2021 har dog frifundet Akuma for snyd. Nu er holdet altså klatret hele 28 pladser op ad ranglisten, hvor de nu befinder sig på 19. pladsen.

#1(Med 1 svar)
31. maj 2021 kl. 21:43
RasmusRoev
fnatic som nr 29. Av av av!
Kan Astralis holde sig indenfor top 10, imens de finder en ny form/spillestil eller hvad der skal til, så skal de vist være godt tilfredse :)
#2(Med 0 svar)
31. maj 2021 kl. 22:06
PillerPaller
Har de ikke kæmpet med metaen i lang tid efterhånden - altså Astralis : )
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.