ZywOo havde det svært i dagens kamp, da Heroic var for stærke.

Stensikker Heroic-sejr sender franske stjerner ud

Heroic satte en stopper for ZywOo og Vitality.

Heroic sejrede stensikkert over Vitality i dag, da særligt den franske stjerne ZywOo havde svært ved at komme i gang.

Allerede på første bane var det danskerne, som kom bedst fra start. Med otte runder på T-siden af Nuke så det nemlig rigtig stærkt ud for Heroic, og det hele blev kun bedre, da cadiaN og co. kom på CT-siden. Her var der ingen tvivl om, hvem, der var stærkest, hvorfor første bane gik Heroics vej.

Lignende historie udspillede sig på Overpass. Med en brandvarm TeSeS i front skød Heroic sig til en stor føring inden sideskiftet, hvor de kom foran 10-2. Selvom Vitality fik pyntet lidt på det, så blev det aldrig nok, da især ZywOo ikke var mødt op på serveren. Ni kills fra den franske stjerne var ikke nok til at hjælpe Vitality, da de franske tropper tabte 9-16.

Vitality
0 - 2
HEROIC
Alle maps
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Kévin 'misutaaa' Rabier 34 - 40 -6 70.5 67.3% 0.91
Dan 'apEX' Madesclaire 33 - 42 -9 71.5 61.5% 0.87
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 21 - 37 -16 61.2 65.4% 0.77
Richard 'shox' Papillon 31 - 39 -8 58.6 59.6% 0.76
Jayson 'Kyojin' Nguyen Van 21 - 39 -18 52.0 71.2% 0.73
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark René 'TeSeS' Madsen 51 - 31 +20 107.7 78.8% 1.62
Danmark Casper 'cadiaN' Møller 42 - 23 +19 71.9 76.9% 1.32
Danmark Martin 'stavn' Lund 34 - 31 +3 86.3 80.8% 1.21
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 35 - 28 +7 69.5 84.6% 1.19
Danmark Ismail 'refrezh' Ali 32 - 29 +3 62.7 76.9% 1.02

Med resultatet betyder det også, at der er et kæmpe brag på programmet i morgen, når lowerbracket fortsætter. Her skal Heroic nemlig op imod Astralis i en spændende duel, hvor en sejr er altafgørende for at undgå at blive elimineret.

#1(Med 2 svar)
25. maj 2021 kl. 20:22
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
TeSeS er jo helt vild! Jeg ved ikke om det allerede findes eller om dust2 overhovedet laver den slags content, men jeg gad virkelig godt læse et dybdegående interview med TeSeS, hvor man starter helt fra bunden og spørger ind til bla. hvordan han startede ud, hvornår han begyndte af træne mere specifikt, hvordan han trænede, hvor længe - tiden under Haste og frem igennem hans professionelle karriere, som jo virkelig har nået toppen.

Personligt, så er jeg ved drukne i nyheds- og ligaopdateringer uden særlig dybde og jeg synes virkelig, at det ville give siden noget nyt, hvis der var en serie med nogle længere og dybdegående interviews evt. i video-format måske endda delt op i flere episoder, så man virkelig kunne få det hele med.
#3(Med 1 svar)
25. maj 2021 kl. 20:41
fLix8
De kunne eventuelt finde ud af noget med en af de allerede eksisterende danske podcast, hvis de ikke ønsker at lave deres eget.
#5(Med 0 svar)
25. maj 2021 kl. 21:05
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja, det er ikke nogen dum ide. Jeg ved ikke med rettigheder til indhold og den slags, men jeg ved, at jeg ville finde det super interessant med noget mere dybde - og at der er mange spændende personer og karriereforløb med op- og nedture, som kunne være fedt at høre nærmere omkring.
#2(Med 0 svar)
25. maj 2021 kl. 20:37
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
TeSeS - what a champ
#4(Med 0 svar)
25. maj 2021 kl. 20:56
eyM
Kæft de er gode… wow!
#6(Med 2 svar)
25. maj 2021 kl. 21:05
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
De her one-trick-pony hold som Na’Vi og Vitality er simpelthen for sårbare, hvis ikke deres carry møder op på serveren. Det kan man simpelthen ikke sidde tilbage som ejer/ledelse og være tilfredse med...
#7(Med 1 svar)
25. maj 2021 kl. 21:13
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
det er vel det, som de prøver at lave om på med de unge gutter. Det har bare ikke givet pote (endnu).
#9(Med 0 svar)
25. maj 2021 kl. 23:20
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Uden tvivl. Man kan bare undre sig over, at de først gør noget nu - det er ikke lykkedes et hold at holde sig stabilt i toppen, hvis alt hænger på ryggen af en spiller. Vitality havde et langt træk i top5 i 2019, men det var småt med titler, selvom ZywOo over et helt år performede vanvittigt :)
#8(Med 0 svar)
25. maj 2021 kl. 21:45
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
:ezpz:
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.