Flashpoint har været i modvind på det seneste.

Flashpoint retter ind efter brølere

Efter kaoskampen mellem NIP og Anonymo retter Flashpoint nu ind. Samtidig er Valves regler for overtid til RMR-events ikke blevet fulgt tilstrækkeligt, og det medfører også ændringer.

Det har ikke kørt gnidningsfrit for arrangørerne af Flashpoint 3.

Først var der kritik over sen udmelding om præmiepengene, og senest var der forløbet omkring NIP - Anonymo-kampen, der endte med at tredje og sidste map skulle spilles om.

Nu er der så igen ugler i Flashpoint-mosen.

HLTV- og dust2.us-journalisten Nohte har nemlig bidt mærke i de pengebeløber, spillerne starter med, når et map går i overtid.

Både i kampen mellem Astralis og OG, hvor Inferno gik i overtid, samt første kamp mellem NIP og Anonymo, hvor Mirage gik i overtid, starter spillerne nemlig overtiden med 16.000 dollars.

Og det er imod Valves regler for RMR-events, der siger, at spillerne skal starte overtid med 10.000 dollars, når overtiden skydes i gang. At det netop er en del af reglerne, fremgår af en besked fra LD, der er en del af Beyond The Summit, der står for at hoste Nordamerikas RMR-event cs_summit 8.

Her følger de reglen om 10.000 dollars i startpenge, og det samme er tilfældet for CIS-landenes RMR-turnering, EPIC League.

Om Flashpoint har fået dispensation til at have et andet beløb, vides ikke, men det kunne tyde på, der har været problemer.

Opdaterer reglerne

For onsdag er reglerne for Flashpoint 3 blevet opdateret, og der er ændringer med relation til både startbeløberne i overtid samt den skandaleombruste kamp mellem NIP og Anonymo. Det fremgår af endnu et tweet fra Nohte.

Først og fremmest er startbeløberne ændret til 10.000 dollars, mens pauserne mellem hvert map er sat op fra 10 minutter til 15 minutter.

Ydermere er der nu sat en grænse på, hvor længe efter en kamp, et hold må klage over kampen. I NIP's tilfælde tog de kontakt morgenen efter kampen, men den kommer ikke til at gå fremover. Nu skal et hold melde ind, senest to timer efter kampen er færdig.

Desuden er der åbnet for, at holdene i løbet af kampen kan anmode om at rykke kampen, hvis der er tekniske problemer eller andre forhold, der giver så svære betingelser, at holdene ikke kan konkurrere på lige og fair vilkår.

Det var blandt andet dette, NIP-spillerne klagede over både under og efter kampen.

#1(Med 2 svar)
20. maj 2021 kl. 15:31
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Så må de nok hellere spille alle kampene om..
#2(Med 0 svar)
20. maj 2021 kl. 15:56
exigo
fik mig til at :) lidt
#6(Med 0 svar)
20. maj 2021 kl. 21:44
uedzorn
Mon dog, det har været lige for holdene, så situationen kan vidst ikke helt sammenlignes med den fra tidligere :)
#3(Med 2 svar)
20. maj 2021 kl. 16:26
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Alt taget i betragtning, så bør overtime være 16k - Overtime skal være ren ild mod ild. 10k betyder tit at et hold ikke har penge i 3. runde, og ender med nogle skrabede våben..
#4(Med 1 svar)
20. maj 2021 kl. 16:49
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Synes 12.5k har været den bedste løsning indtil videre. Man bliver ikke fuldstændig fucket, hvis man taber de to første runder, samtidig med at man ikke bare kan købe autosnipere og spamme dørene på dust2 F.eks.
#5(Med 0 svar)
20. maj 2021 kl. 19:25
FragR
Kan kun være enig her, man skal stadigvæk være lidt responsible med sin økonomi, men man er nødvendigvis ikke fucked selvom man taber to runder.
#7(Med 3 svar)
20. maj 2021 kl. 23:06
JawBreaker
Jeg forstår ikke at VOLVO ikke går ind og smider FlashPis på porten. Hold kæft en gang lort de disker op med. Jeg forstår slet ikke at man som hold gider stille op.
#8(Med 1 svar)
21. maj 2021 kl. 08:55
3k2
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nej, sådan en major-qualifier gider man sku alligevel ikke være med i
#9(Med 0 svar)
21. maj 2021 kl. 13:22
JawBreaker
Selvfølgelig gør man det. Men jeg forstår ikke at spillerne ikke går sammen og sætter en streg i sandet. Det fandeme for ringe at sådan en flok lallende amatører skal stå for en major-qualifer.
#10(Med 0 svar)
21. maj 2021 kl. 18:07
Bergizzle
Henviser du til noget specifikt?
De 3 ovenstående ting som du har bidt mærke i, eller er der andet du er sur over?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.