
Magtdemonstration fra device i debutnederlag
devices debut gik ikke som håbet efter NIPs store problemer med forbindelsen til serveren, men danskeren leverede alligevel en pragtpræstation og viste, hvorfor NIP angiveligt har brugt i omegnen af seks millioner kroner på ham.
Den pragtpræstation blev dog en time forsinket, da opgøret, som efter planen skulle have startet klokken 19:00, blev udskudt med næsten en time grundet tekniske problemer i NIP-lejren. Dette fik den danske NIP-stjerne til at melde ud på Twitter, at holdet måtte spille med 30-40% i loss, hvorfor det ikke just startede ud som håbet.
På trods af den hårde start inden opgøret var startet, viste NIP, og i særdeleshed device, stor klasse på første bane og slet ikke gav Anonymo en chance.
Her gav det svenske manskab blot tre runder væk, mens den danske stjerne også leverede varen individuelt med en ADR på mere end 108 såvel som en rating på hele 1.65.
Store problemer med serveren
Andet map gik dog ikke som håbet for NIP, som ifølge holdets CEO, stadig led af store problemer med forbindelsen til serveren. På trods af de store problemer endte banen dog stadig med at blive utrolig spændende, men til sidst var det Anonymo, som tog sejren.
Igen var det dog en device i topform, som var tæt på at lede NIP til en sejr. Denne gang leverede danskeren 23 kills og banens højeste rating på 1.23.
Også på kampens tredje og sidste bane var det device, som ledte an, men heller ikke her, var det nok. På trods af, at danskeren leverede hele 30 kills og holdets næsthøjeste ADR var det nemlig i sidste ende Anonymo, som trak det længste strå, da de tog sejren i overtiden.

Om kort tid går det løs for yderligere fem danskere. Her skal HYENAS stå over for FunPlus Phoenix, som har danske Farlig på holdkortet.
Følg opgøret herunder: