
roeJ bekræfter: Spiller med tidligere North-spillere
Fem tidligere spillere fra MAD Lions, North og Astralis Talent er gået sammen i et projekt, der primært handler om at holde sig varme.
Det afslører roeJ i podcasten Bootcamp.
Holdet består af roeJ og HooXi, der lige nu sidder på bænken i MAD Lions, mens de to tidligere North-spillere, cajunb og Kristou, også er at finde på holdet. Til at fuldende startfemmeren har de fire spillere fået fat i Zyphon, der senest spillede for Astralis Talent.
Dermed bekræfter roeJ Dust2.dk's artikel fra 13. april i år.
I første omgang handler det om, at spillerne vil holde sig varme, men hvis det fungerer godt, kan det ende med at blive et fast dansk hold.
Vi sidder lige nu og praccer lidt og venter på, at min og HooXis kontrakt løber ud, og så ser vi. Det er et projekt for at holde os kørende og varme, for der går hurtigt nogle måneder, hvor man ikke spiller CS, når man er bænket, fortæller roeJ, der er åben for, at det bliver et mere permanent projekt:
Hvis vi synes, at det klikker, og vi spiller rigtig godt, så er der jo helt klart også en mulighed der. Jeg synes, at det er et fint lineup, og vi alle sammen vil gerne det samme og vil gerne fremad igen.
Du kan selv høre første afsnit af podcasten her, hvor roeJ tre minutter inde i udsendelsen fortæller om projektet.
Følgende fem danskere spiller sammen for tiden:
Zyphon
cajunb
roeJ
HooXi
Kristou