
Dust2.dk erfarer: Nyt dansk hold på vej med tidligere North-stjerner
Et nyt hold bestående af de to vragede MAD Lions-stjerner roeJ og HooXi, samt de to tidligere North-spillere cajunb og Kristou er på vej.
Det erfarer Dust2.dk fra flere kilder tæt på spillerne.
Til at fuldende holdkortet skulle angiveligt være Zyphon, der i sidste uge blev løst af kontrakten med Astralis Talent.
I marts løftede de tidligere North-spillere gade, aizy og Kjaerbye også sløret for, at de har startet et hold sammen med b0RUP og Fessor. Siden er det kommet frem, at de har valgt at kalde sig HYENAS, og at de leder efter en organisation.
Det er dog endnu usikkert om holdet med roeJ, HooXi og co. med garanti bliver til noget, men Dust2.dk's kilder beretter, at de lige for tiden tester konstellationen.
Hvis holdet bliver til noget, kommer det til at bestå af:
Zyphon
cajunb
roeJ
HooXi
Kristou