
Så er sæsonkort-salget åbent
For tredje sæson i streg er det nu igen muligt at købe sæsonkort og på den måde støtte fremtidens stjerner i POWER Ligaen.
Konceptet er det samme som altid, og det betyder kort og godt, at du kan være med til at støtte holdene i ligaen økonomisk ved at købe enten et sølv- eller guldkort til henholdsvis 50 og 100 kroner.
Sidste sæson blev der delt i alt 14.781,25 kroner ud på tværs af alle holdene i ligaen.
Samtidig har du mulighed for at støtte dit favorithold og på den måde få et hold-badge på din Dust2.dk-profil. Desuden vil enten sølv- eller guldkortet også figurere som et sølv- eller guld-badge på din profil, der bliver på din profil - også efter sæsonen er slut.

Hvis du ikke har noget favorithold, kan du vælge bare at købe liga-badge, som hedder 'Sæsonkort' i shoppen. Med dette badge sender du 80% af beløbet i den førnævnte fællespulje, som deles mellem alle holdene, mens 20% går til ligaens drift og udvikling. Alt efter om du vælger sølv- eller guldkort, får du ligaens badge på din profil, som bliver, når sæsonen slutter.
Du kan købe sæsonkort til POWER Ligaen Sæson 17 ved at trykke her
Men hvem har så flest fans? Det skal der selvfølgelig føres regnskab med, og derfor har vi på forsiden af liga-universet lavet en tabel, som løbende opdateres, så vi også kan finde fanfavoritten blandt de deltagende hold.