fakeZ og IGNITE har høje forventninger.

Efter IGL-skifte: "Målet er helt klart oprykning"

IGNITE går ind til sæsonen med stor selvtillid, selvom mandskabet skiftede IGL kort inden sæsonstart.

I forbindelse med den nye sæson af POWER Ligaen har flere mandskaber skiftet ud, og her er IGNITE ikke gået fri, da mandskabet har hentet en ny in-game leader i form af Spuudy.

Men en ny in-game leader kommer et systemskifte og meget andet, og Dust2.dk har derfor fanget neemoN til en snak om den nye sæson og tilføjelsen af Spuudy.

Det er virkelig nice at have Spuudy som IGL, fordi han har en tilgang til det hele, som jeg ikke har oplevet før. Det gavner også holdet meget positivt, at vi har fået en anden mentalitet og tilgang. Helt konkret har Spuudy bare bidraget med en masse taktisk, som optimerer vores spil, og det har vi haft brug for, fortæller neemoN.

I sidste sæson gik det ikke som håbet for IGNITE, som ellers gik ind som store favoritter. Mandskabet kom dog lidt skævt fra start, hvorfor det ikke blev til den store succes, men dette skal der laves om på nu, da holdet vil tilbage i Danmarks bedste række.

Målet er helt klart oprykning, og jeg tror på, at den struktur, vi har indført, gør det hele meget mere realistisk. Jeg er derfor heller ikke bleg for at sige, at I kommer til at opleve et helt andet IGNITE-mandskab i denne sæson. 

Det bliver ikke nemt at rykke op, men jeg er sikker på, at vores nye spillemåde kan bære frugt. 

neemoN selv er da heller ikke bleg for at indrømme, at oprykning og en placering blandt toppen af divisionen er målet, men der er hård konkurrence i denne sæson.

IGNITE er nemlig havnet i gruppe med stærke mandskaber som AGF Academy, Nova Learning, Ølgod Efterskole og mange flere, og der bliver derfor hård konkurrence om de øvre placeringer.

Jeg føler helt klart, at alle hold vil være store konkurrenter, når man har kigget på vores bundniveau gennem sidste sæson. Dog vil jeg sige, at jeg forventer, at hold som Nova Learning og AGF Academy vil være blandt vores største konkurrenter.

IGNITE har endnu deres debut til gode i denne sæson, men den kommer altså på tirsdag, når de tager imod divisionens to ubesejrede tophold fra AGF Academy og Ølgod Efterskole.

IGNITE består af:

  • Danmark fakeZ
  • Danmark Anlelele
  • Danmark neemon
  • Danmark c1gura
  • Danmark Spuudy
     
  • Danmark Creakz (coach)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.