
IGNITE skifter ud
IGNITE har sat wolflaz på bænken. Det skriver organisationen og spilleren lørdag på Twitter.
IGNITE kæmpede med i Elgiganten Ligaens 1. Division B, hvor de i transfervinduet hentede tre nye spillere heriblandt wolflaz.
Selvom mandskabet snuppede en god håndfuld sejre efter udskiftningerne, var det ikke nok til at redde den skuffende sæson, hvor IGNITE endte på en syvendeplads med otte ud af 18 kampe vundet.
De undgik med nød og næppe nedrykning og har derfor plads i 1. Division i den kommende sæson af POWER Ligaen.
Over for Dust2.dk har IGNITES coach, Creakz, og deres nu tidligere IGL Anlelele uddybet situationen og fortalt lidt mere om, hvorfor udskiftningen sker nu.
Sæsonen vi lige har været igennem var langt fra optimal. Vi prøvede at arbejde os gennem problemerne, men uden succes. Derfor tog vi den drastiske beslutning at lave ændringer midt i sæsonen.
Her inden sæsonstart har vi dog besluttet at optimere lineuppet med de korrekte roller, hvilket altså har resulteret i en bænkning af Wolflaz, fortæller Creakz og Anlelele til Dust2.dk.
IGNITE har senest deltaget i den åbne kvalifikation til Flashpoint 3, hvor de har gjort brug af spilleren Spuudy.
Selvom Spuudy har været med i den seneste tid, så er intet lagt fast i IGNITE, uddyber Creakz og fortæller, at holdet har været nødt til at hente en ny in-game leader ind.
Intet er fastlagt for fremtiden, men Spuudy er i øjeblikket med os som IGL. Dette skyldes, at Anlelele var vores caller, men det er ikke hans primære rolle, så for at kunne udnytte hans store potentiale, så var vi nødsaget til at finde en dedikeret IGL.
IGNITE består nu af:
fakeZ
Anlelele
neemon
c1gura
Spuudy (på prøve)
Creakz (coach)
wolflaz (bænket)