
Franskmænd sender BIG ud af DreamHack Masters Spring
Vitality var for stærke for tyske BIG i dagens opgør, da især ZywOo viste, hvorfor han af mange anses som den bedste spiller i verden.
Allerede på første map gav den blot 20-årige franskmænd en smagsprøve på det tårnhøje niveau, han kan levere. Med 27 kills og en rating på 1.55 stod BIG nemlig over for en stor udfordring, som dog også blev for stor, da franske Vitality tog sejren 16-11.
På anden bane var ZywOo dog endnu vildere, da han nærmest var ustoppelig. På 23 runder præsterede den unge AWP'er nemlig en rating på hele 1.96 og en ADR på mere end 126, hvilket igen blev for meget for BIG, som altså tabte 0-2.
Dette betyder også, at BIG er ude af turneringen på en 9.-12. plads, mens Vitality fortsat holder håbet om en slutspilsplads i live.

Lidt senere går det dog løs igen i DreamHack Masters Spring, når danske blameF og k0nfig drager i krig mod FURIA - også i lower bracket.
Complexity havde det i går rigtig svært mod et storspillende Astralis. I dag er modstanderen dog ikke helt af samme kaliber, hvorfor mandskabet med to danskere burde kunne tage en sejr.