
Efter 4 år: Officielt ude af North
Efter fire år under North-banneret er aizy nu kontraktløs, da han per dags dato er fri fra sin kontrakt med den danske organisation.
Det skriver hovedpersonen selv på Twitter.
Det er en ganske lang rejse, der i dag slutter for den 24-årige dansker. Han har nemlig været en del af North siden februar 2017, og er dermed den spiller på det seneste holdkort, der har været en del af organisationen i længst tid.
I tiden under North-fanen blev det til en del trofæer, blandt andet til DreamHack Masters Stockholm 2018, DreamHack Open Valencia 2018 og DreamHack Open Montreal 2017.
Nu er det dog slut for aizy, som allerede er videre til et nyt projekt, nemlig HYENAS. Her er han gået sammen med de tidligere North-spillere Kjaerbye og gade samt b0RUP og Fessor.
HYENAS består af:
aizy
Kjaerbye
gade
b0RUP
Fessor