jarko er nu fortid på Quantum Bellator Fire.

Siger farvel til spiller

Efter blot to måneder sammen har det danske mandskab nu valgt at sige farvel til én af deres spillere.

jarko skal nu på jagt efter et nyt mandskab, da Quantum Bellator Fire har valgt at sige farvel til den 17-årige dansker.

Det skriver hovedpersonen selv på Twitter.

Her skriver han blandt andet, at holdet ikke kunne leve op til de forventninger, de havde sat for dem selv, og at der derfor måtte en ændring på bordet. Det blev blot til to måneder på holdet, som blev samlet op af den russiske organisation tilbage i februar.

Således må jarko nu på udkig efter et nyt hold, og den unge dansker er da også ganske positiv omkring fremtiden.

Mine planer er 100% stadig at forsætte med CS, og at gå efter drømmen om at blive en af de bedste. Jeg håber på hurtigst muligt at komme i gang igen med et hold, som har samme ambitioner som mig selv. Jeg forventer, at kunne komme ind på et hold som i hvert fald er sulten for at blive bedre og kunne komme langt, fortæller jarko til Dust2.dk.

Quantum Bellator Fire har spillet med i adskillige kvalifikationer på det seneste, herunder en åben kvalifikation til Flashpoint 3, hvor holdet sluttede på en 5.-8. plads efter et nederlag til Sangal.

Holdet spiller desuden med i den kommende sæson af POWER Ligaen, hvor de skal tørne ud i den øverste division.

I den seneste periode har holdet gjort brug af unge Tauson i de mange kvalifikationer og turneringer, de har deltaget i. Over for Dust2.dk kan ingame leaderen BERRY bekræfte, at Tauson spiller med på holdet på en prøveperiode.

Quantum Bellator Fire består nu af:

  • Danmark BERRY
  • Danmark Maccen
  • Danmark Staehr
  • Danmark J3nsyy
  • Danmark Tauson (prøveperiode)
     
  •  telstar (Coach)
#1(Med 0 svar)
22. april 2021 kl. 21:36
Ember
Dust2.dk Caster
Kom igen mate. Ses på ome.tv
#2(Med 1 svar)
22. april 2021 kl. 21:51
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Gad godt se Jarko evt gå til et af campus holdene eller et type hold som det, hvor han kan blive sat lidt mere op og der måske ikke er det press for at skulle være det bedste hold i danmark og prøve vinde power league. Tager han en sæson med sådan et hold og bare får grindet lidt igen, så tror jeg hurtigt han bliver samlet op af et godt hold igen. Ingen tvivl om hans talent. GL mate.
#3(Med 0 svar)
22. april 2021 kl. 21:54
BloMMeN
Dust2 fantasy vinder
Sølv Sæsonkort Sæson 16
👀
#4(Med 3 svar)
22. april 2021 kl. 22:33
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
What? Berry skifter ud?? Hvem havde set den komme? Det sker nok kun 3 gange mere inden august
#5(Med 0 svar)
22. april 2021 kl. 22:45
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
De har da spillet sammen i lang tid? Og hvis der ikke skete forbedringer, og de stod stille, bliver de da nødt til at lave ændringer
#6(Med 1 svar)
22. april 2021 kl. 23:32
Phoey
Berry tør satse på de unge drenge. Ser han ikke det nødvendige potentiale i forhold til rollen hvad skal han så gøre? Det ville være dårligt scouted hvis det var etablerede navne han hev med sig, men en type som Berry er så vigtig for den danske scenes succes. Vi har ikke mange af disse IGL's som bliver ved med at forme unge spilleres talent.

Så sæt pris på det mens han gider.
#8(Med 0 svar)
22. april 2021 kl. 23:45
dagger3six
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
+1
#7(Med 3 svar)
22. april 2021 kl. 23:36
ma3rsk
Uheldig timing lige før sæsonstart. De fleste powerliga hold har vel efterhånden deres trup på plads?
#9(Med 2 svar)
23. april 2021 kl. 07:12
Hunt
De har allerede spillet med Tauson i lidt tid, så det er trods alt ikke helt nyt for dem.
#10(Med 1 svar)
23. april 2021 kl. 12:11
ma3rsk
Tænkte nu mere på Jarko faktisk, og ikke QBF :D
#11(Med 0 svar)
23. april 2021 kl. 18:47
Hunt
I see, det giver faktisk også mere mening nu jeg læser det igen :p
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.