jekuzih er ny mand i Alpha-trøjen. (Foto: Tricked)

Alpha præsenterer talentfuld AWP'er

Før den nye sæson af POWER Ligaen har Alpha nu lineuppet på plads.

Alpha opruster før næste sæson og tilføjer nu jekuzih til holdkortet.

Det skriver holdet i en pressemeddelelse fredag.

Den 16-årige AWP-spiller er købt fri af Tricked Academy efter at have spillet blandt andet  den åbne kvalifikation til Flashpoint 3 med holdet. Her nåede Alpha til femte runde, inden Sangal blev for stor en mundfuld.

b0ychild, der er coach for Alpha, glæder sig over holdets nye tilgang.

Jeg er ekstremt glad for at byde jekuzih velkommen i Alpha. Trods lidt nervøsitet i begyndelsen af hans korte prøveperiode, viste han sig stadig frem som en vigtig brik, som vi har kunnet mærke, vi manglede, nemlig en aggressiv og hurtig AWP-spiller. Vi ser frem til at få ham indspillet, så vi for alvor kan mærke, hvor stor en impact, en dygtig AWP-spiller kan have, udtaler b0ychild og tilføjer, at han glæder sig over også at kunne signe en ung spiller:

Jeg er stor fortaler for, at nye spillere skal frem på scenen, og jeg er glad for, at holdet var enige om at signe et ungt talent på 16 år, i stedet for genbrugsmateriale som sidst var god i 2018, siger han.

jekuzih spillede den seneste sæson i Elgiganten Ligaens 3. division, hvor han tørnede ud for Tricked Academy. Her gjorde han opmærksom på sig selv og satte sig tungt på førstepladsen i flere af statistikkerne inde i OMEN Performance Center.

Det unge talent sætter i forbindelse med skiftet også selv et par ord på udsigten til fra næste sæson at skulle spille med i Danmarks bedste CS:GO-liga. 

Jeg er glad for muligheden i Alpha, og jeg er spændt på fremtiden. Jeg glæder mig til at træne og spille de kommende sæsoner på højeste niveau med holdet, siger jekuzih.

jekuzih tilslutter sig Alpha i den nye sæson af POWER Ligaen, der begynder den 3. maj.

Alphas holdkort til den nye sæson er dermed fuldendt og lyder som følger:

  • Danmark jekuzih
  • Danmark wAGNR
  • Danmark hug
  • Danmark LUMSEN
  • Danmark TOBIZ
#1(Med 0 svar)
16. april 2021 kl. 13:33
Bobbi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
tiløk emil :D
#2(Med 0 svar)
16. april 2021 kl. 13:34
Bl0mmen
Gz
#3(Med 0 svar)
16. april 2021 kl. 13:48
Equip
Fed signing!
#4(Med 0 svar)
16. april 2021 kl. 15:32
Techjr
Tillykke mate!
#5(Med 0 svar)
17. april 2021 kl. 09:34
pHENOMENON
Fedt for dig Emil og kæmpe fortjent! :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.