gla1ve og kompagni er i skrivende stund i duel mod fnatic.

Astralis fortsat næstbedst

Det danske mandskab ånder stadig NaVi i nakken på HLTVs rangliste.

Det er blevet mandag, og derfor er HLTVs rangliste blevet opdateret. Denne uges opdatering byder dog ikke på de helt store ændringer, selvom enkelte hold med dansk islæt hopper et par pladser op eller ned.

I toppen af ranglisten er der ikke sket det store; faktisk er top-fem præcis, som vi efterlod den i sidste uge. Dette betyder altså, at Astralis stadig indtager en andenplads, mens s1mple og resten af NaVi sidder behageligt på tronen.

Dette kan dog meget vel komme til at ændre sig i næste uges opdatering af ranglisten, såfremt Astralis spiller sig til en sejr over fnatic i aften. Med en sejr slutter danskerne nemlig i toppen af gruppe D i ESL Pro League, og kan dermed forhåbentlig skrabe lidt flere point sammen, så de atter kan indtage førstepladsen.

Længere nede af listen er Heroic rykket en plads ned, hvilket formentlig må skyldes, at holdet ikke har været i ilden siden midten af marts. Også acoR og mousesports må se sig slået en smule tilbage, mens Snappi og ENCE derimod rykker endnu en plads op, hvorfor de nu befinder sig på 25. pladsen.

Et andet dansk mandskab på listen er Copenhagen Flames, som dog er faretruende tæt på at rykke ud af top-30. I denne uge hopper holdet nemlig ned på en 29. plads, men flammerne har dog allerede flere kampe på programmet, hvorfor de forhåbentlig kan holde fast i top-30-placeringen lidt endnu.

#1(Med 3 svar)
29. marts 2021 kl. 20:27
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fnatic og Mousesports nede som 18 og 19. Det kan umuligt være tilfredsstillende for så store og traditionsrige organisationer.
#2(Med 0 svar)
29. marts 2021 kl. 20:34
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det tænker jeg også.. Det ser helt forkert ud :/
#3(Med 1 svar)
29. marts 2021 kl. 20:34
Patman
Faze er godt nok også langt fra toppen
#4(Med 0 svar)
29. marts 2021 kl. 22:24
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ja, men de er dog kommet med en ny IGL inden for relativt kort tid siden, som kommer fra højere hylde.

De prøver i det mindste. Ja, mouz’ IGL er også ny, men vel næppe bredt anset som en top-tier IGL? Det er vidst kun SpunJ, der siger det. Fnatic har kastet sig ud i et FPL-eksperiment, hvilket oftere er bust end boom...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.