
Astralis skuffer mod debutant
Astralis imponerede langt fra i mandskabets åbningskamp i ESL Pro League, da EG var for stærke og tog en 2-1-sejr. Sejren var samtidig oBos debut, efter han skiftede til holdet i starten af marts.
På første map var det dupreeh, som var bedst for Astralis, men heller ikke han kunne hamle op med en brandvarm Brehze, som desværre var alt for stærk på Nuke.
Banen startede lige ud med en snæver 8-7-føring til amerikanerne, men med alt fuldstændig åbent. Efter sideskiftet skuffede danskerne dog endnu mere, da de heller ikke her ikke spillede op til niveau. Dette udnyttede EG, da de, med Brehze i front, skød sig til en 16-12-sejr.
Derefter gik turen til Vertigo, hvor det endnu en gang var et Astralis med dupreeh med i toppen. Den danske riffelspiller gjorde nemlig god figur igen, da han med 23 kills lå nummer to på scoreboardet hos Astralis, som denne gang lukkede banen.
Vanvittig clutch sætter kursen
Det tredje og sidste map startede ud med en runde til hvert hold, inden Astralis også så ud til at have overtaget i den tredje runde. CeRq ville det dog anderledes, og dette skulle vise sig at få store konsekvenser.
Med en AK i hånden formåede den 21-årige AWP'er nemlig at vinde en 1v3-situation, og dette sendte altså Astralis ud af kurs, da EG vandt yderligere fem runder i træk efter dette, og det blev derfor et virkelig afgørende moment, som vendte kampen i amerikanernes favør.
Herefter blev det heller ikke til meget mere for Astralis. Blot tre runder sikrede danskerne sig på T-siden, og efter sideskiftet blev det heller ikke til det store comeback, hvorfor device og co. altså må se sig slået i første kamp.
På de to første baner var oBo ikke noget at råbe hurra for, men på det sidste map var det ham, som ledte an for Evil Geniuses med hele 22 kills, hvorfor han alligevel kom til at spille en hovedrolle i sin debut.

Det blev altså ikke til en imponerende præstation fra de danske stjerner i første runde af gruppe D. Med mandskaber som Liquid og Virtus.pro i gruppen skal der helt andre boller på suppen, hvis danskerne gør sig håb om en plads i slutspillet.
Stillingen efter første spillerunde lyder derfor:
Liquid - 3 point- Broken inline Virtus.pro - 3 point
Evil Geniuses - 3 point
Astralis - 0 point
Endpoint - 0 point
fnatic - 0 point






























