
gla1ve om jagten på årets første trofæ: "Som vi spiller nu, kan vi slå alle hold"
Den sidste gruppe i ESL Pro League skydes i gang torsdag, og her er Astralis tilbage på serveren.
De tager i første kamp imod Evil Geniuses, og selv om gruppen også tæller hold som Liquid og Virtus.pro, er intet hold en for stor mundfuld for Astralis, mener gla1ve.
Jeg føler, at som vi spiller nu, kan vi slå alle hold. Vores træning har været god på det seneste, og vi er der, hvor vi skal være, siger han til Dust2.dk.
Hold som Heroic, NIP, ENCE og Complexity er allerede kvalificeret til slutspillet, mens blandt andet Vitality og FaZe højst overraskende er ude.
Samtidig hænger NaVi's chancer i en tynd tråd inden onsdag aften, hvor enten de eller Cloud9 må gå skuffede hjem.
Sådan ser gruppe D ud:
Endpoint
Liquid
fnatic
Evil Geniuses
Astralis- Broken inline Virtus.pro
IEM Global-opskriften kopieres
Til ESL Pro League skal holdet modsat årets andre turneringer sidde sammen og spille. Det gjorde de senest til IEM Global i december, hvor de gik hele vejen. Det er samtidig Astralis' seneste turneringssejr.
gla1ve er da også glad for udsigten til at sidde sammen med dupreeh, device og de andre, når jagten på endnu en triumf sættes ind.
Det er især de sædvanlige forberedelser til kampe, der har været markant sværere, når holdet ikke sidder sammen.
Vi har altid haft den her super gode opskrift på, hvordan vi performer, når vi er til turneringer, og den opskrift har været svær at bruge online, fordi man ikke er samlet, siger gla1ve og tilføjer, at han har set frem til de uger, der venter holdet.
Man savner det jo mega meget at spille de der turneringer og være sammen, så bare lige at kunne få det her de næste par uger og spille sammen, det bliver super fedt, siger han.
‘Som om de bare løber rundt med hovedet under armen’
I Astralis' gruppe er også fnatic, der med undtagelse af finalepladsen til cs_summit 7 ikke har spillet prangende i år. Blandt andet kiksede kvalifikationen til IEM Katowice, mens de også blev slået i den åbne kvalifikation til DreamHack Masters Spring, hvor russiske GROND blev for stor en mundfuld.
Og netop fnatics forfatning til ESL Pro League er svær at blive klog på, mener gla1ve.
Nogle gange prøver de den der strukturerede spillestil, hvor Golden styrer det hele. Andre gange – i hvert fald i træninger – så er det, som om de bare løber rundt med hovedet under armen og gør lige præcis, hvad der passer dem. Så jeg glæder mig til at se, hvilken spillestil de kommer med, lyder det fra Astralis-kaptajnen.
Astralis spiller første kamp til ESL Pro League torsdag klokken 19, hvor de brager sammen med Evil Geniuses. Den og resten af Astralis’ kampe vises på TV 2 Zulu og på den officielle stream herunder:























