
Danskere videre til BLAST kvalifikation
Singularity har kvalificeret sig til Nordic Masters Spring 2021, der fungerer som BLAST Premier kvalifikation.
I alt otte hold kæmper med i Nordic Masters Spring om én plads videre til BLAST Premier Spring Showdown, og her er larsen og kompagni altså med, efter de lørdag vandt kvalifikationsturneringen hertil.
På deltager listen er også finske ENCE, rangeret som verdens nummer 28, da de vandt den første finske kvalifikation. Dertil kommer vinderne af de andre kvalifikationsturneringerne og fire inviterede hold, som endnu ikke er offentliggjort.
|
|
Singularity vinder den anden kvalifikation
Danskerne vandt den anden kvalifikation til Nordic Masters efter en 2-0 sejr over landsmændene fra Quantom Bellator Fire, hvorefter de nedlagde svenske Begrip i en sand neglebider.
Danskerbraget startede ud på Mirage, der ellers bød på en tæt første halvleg, men faldt i Singularitys hænder.
På anden map kom QBF klart bedst fra start med en 5-1-føring, der dog hurtigt blev frataget dem, da larsen og kompagni høstede ni sammenhængende runder og i sidste ende en 2-0-sejr.

Det blev en yderst tæt kamp, da de stod overfor de svenske naboer. En tabt føring på første map lagde pres på danskerne, der dog gaflede sig sejren i 29. runde på andet map og dermed sendte finalen ud på Mirage.
Her leverede særligt notaN varen, og sikrede Singularity sejren efter overtid på det afgørende trejde map.

Ræset om BLAST starter fredag
Nordic Masters Spring skydes i gang på fredag og afvikles henover weekenden. De otte hold dyster først i et GSL gruppespil, hvor der spilles bedst ud af én.
Herfra går fire hold videre til slutspillet. Vinderen løber med 156.000 kroner og en plads i BLAST Premier Spring Showdown, hvor blandt andre Astralis, Heroic og Liquid er med.

















Singularity
Galaxy Racer
ENCE
Pelaajatcom Spring Finals





