
Ugens Spiller er fundet
Ugens Spiller er fundet, og denne uge skal vi forbi et mandskab, der gjorde rent bord i deres tre kampe i Elgiganten Ligaen i mandags.
Det er Copenhagen Flames, der blandt andet slog AGF og Tricked, og her var især Nodios brandvarm. Især mod Campus Vejle * Flammen var han ustyrlig og mestrede en K/D-ratio på hele 3.43 med 24 kills til følge.
Nodios og resten af Copenhagen Flames-mandskabet rykkede mandag i denne uge op som nummer 30 i verden og er solidt kørende i de internationale turneringer.
Det må også siges også at være en passende beskrivelse for holdets færd i Elgiganten Ligaen. Med mandagens sejre ligger de fortsat i top seks med fem kampe færre end nærmeste forfølger.

Med i opløbet om titlen var også Lucky fra Tricked og raalz fra Lyngby Vikings.
Du finder stillingen, resultater, stats og meget andet ved at trykke her.