
Knald eller fald for danske hold
Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 08:35 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu
Torsdag morgen går det løs igen i Snow Sweet Snow 2 Regionals, og her har de to tilbageværende danske hold kniven for struben.
Klokken 9 skal Tricked i kamp mod portugisiske eXploit Esports. Tricked tabte gårsdagens kamp til top 30-holdet Sinners, og da turneringen spilles i swiss-formatet, vil et nederlag i dagens kamp sende Tricked ud af Snow Sweet Snow 2, da deres nuværende score er 1-2 i kampe.
eXploit Esports tabte også deres kamp onsdag, hvorfor de også potentielt kan ryge ud i dag.
Tricked er med en 53. plads væsentlig bedre placeret på verdensranglisten end eXploit Esports, der lige nu indtager 95. pladsen. Det afspejler sig også i dagens odds, hvor det danske mandskab er bookmakerens favorit.
Torsdag middag skal et andet dansk hold i kamp, når Copenhagen Flames ligesom Tricked spiller for overlevelse. Dagens modstander er ONYX, som Tricked faktisk slog mandag i denne uge. Copenhagen Flames tabte gårsdagens opgør mod HAVU efter at have været foran. Derfor vil et nederlag i dagens kamp sende danskerne endeligt ud af turneringen.
I middagskampen er Copenhagen Flames både placeret højere på verdensranglisten, ligesom de også har favoritrollen, hvis man spørger bookmakerne.























