
zonic inden Katowice: "Vi skal være pivskarpe"
En af årets store turneringer skydes i gang i denne uge, og Astralis håber at gentage triumfen fra 2019, hvor de gik hele vejen til IEM Katowice.
2021 er dog ikke begyndt helt som håbet, og senest Astralis var senest i kamp i begyndelsen af februar, blev det til en skuffende tredjeplads i BLAST Premier Spring-gruppespillet.
Dermed skal de en tur i BLAST Premier Spring Showdown, før en eventuel plads til BLAST Premier Spring Final senere på året kan komme på tale.
Før gruppespillet nåede det danske mandskab finalen i BLAST Global Final, hvor NaVi tog sejren 2-0. Men trods manglende turneringssejre, vurderer zonic stadig, at starten på 2021 har været god - især sammenlignet med sidste år.
Det var alt i alt en OK start. Vi nåede finalen BLAST Global Final, som er en af årets største turneringer. Den ville vi gerne have vundet, men det var en markant bedre start end 2020. Selvfølgelig er vi ikke tilfredse med BLAST Spring gruppespillet og vores kampe her gav os lidt at tænke over, men alt i alt er holdet et godt sted, siger han og tilføjer, at det især har været eksekveringen, der har manglet i BLAST gruppespillet.
I første turnering gjorde vi det meste rigtigt, men så havde vi nogle kampe i BLAST gruppespillet, hvor vi slet ikke var skarpe nok i eksekveringen. Vi gjorde mange ting rigtigt, men vi eksekverede ikke skarpt nok, og det har vi arbejdet på.
Træner og spiller under samme forhold
Forud for torsdagens turneringsstart har holdet arbejdet på at blive skarpere, og hvor mange af holdene er gået i bootcamp, har Astralis’ forberedelser i stedet foregået online.
Det er pt for besværligt at rejse, så vi har arbejdet online. Det er også sådan, vi kommer til at spille, så det er til dels et valg. Vi vil gerne træne under nogenlunde samme forhold, som vi spiller denne gang.
Hvad er målsætningen for turneringen?
I Astralis er det jo ikke et spørgsmål, der kan besvares med andet end at vi går efter at vinde. Vi har gode erfaringer med Katowice, men vi skal være opmærksomme på, at der er flere hold om buddet, så intet er givet - det er en ekstremt stærkt besat turnering.
Konkurrencen til turneringen er hård, og meget skal gå Astralis’ vej, hvis de den 28. Februar skal tage den endelige sejr i finalen. Kvaliteten på holdet er der til at vinde det hele, men det er de ikke ene om at have.
Vi skal først og fremmest ramme vores eget niveau og være pivskarpe i eksekveringen. Kan vi det, så er vi stærke nok til at vinde, men det er der også andre, der er. Jeg forventer en tæt turnering, siger zonic og peger på de to andre hold, der ligger i top 3 i verden, som største udfordrerer til titlen.
Det er nok NaVi og Vitality, alt efter hvordan de kommer igennem en periode med ny IGL.
Astralis spiller deres første kamp til IEM Katowice torsdag klokken 15.30. Hvem de skal møde afgøres onsdag, når kvalifiktionen til turneringen er afsluttet.






















