
Dette hold blev elimineret i går aftes
Sent i går aftes blev MIBR elimineret af Liquid i BLAST Premier Spring, og brasilianerne skal dermed et smut forbi BLAST Premier Showdown, hvor Astralis blandt andet også venter.
Kampen mellem de to mandskaber blev skudt i gang på Vertigo, hvor det var en tæt affære i første del af kampen, men da holdene byttede sider, tog Liquid kontrol over hele kampen, og sikrede sig mappet med 16-6.
Dernæst skulle holdene i aktion på Inferno, hvor det atter engang var tæt i første halvleg, men samme historie fandt sted ved sideskiftet, hvor Liquid satte fart og løb med mappet.
MIBR er med nederlaget ude af BLAST Premier Spring, mens Liquid har mulighed for at få revanche mod FaZe, som de tabte til for et par dage siden.






























