Ifølge iAvocado (nr. 2 fra venstre) er sæsonstarten gået helt som forventet. Holdet topper lige nu 2. division B.

Ubesejret førerhold vil fortsætte stimen: "Vi har masser af tricks i ærmet"

2. division B's førerhold Catchii er efter otte kampe stadig ubesejrede og styrer mod oprykning til 1. division. Det er også målet, lyder det fra en af holdets riffel-spillere, der her gør foreløbig status.

Tirsdag aften har Catchii mulighed for at fortsætte de gode takter, de har vist i sæsonstarten. Og sæsonstarten er gået ganske udmærket, lyder det fra iAvocado, der er riffel-spiller på holdet.

Indtil videre har det gået præcis, som vi havde håbet. Udover et par enkelte tætte kampe har vi spillet fantastisk CS, og vi kan virkelig mærke, at vi har forbedret os over pausen. På trods af at vi har spillet otte kampe allerede, føler jeg stadig, vi har masser af tricks i ærmet på adskillige maps, som vi ikke har haft brug for endnu.

Du lyder rimelig tilfreds. Det er også forståeligt med maksimumpoint efter syv kampe. Men hører jeg dig også sige, at vi ikke har set det bedste fra Catchii endnu?

Vi har arbejdet hårdt, og jeg er overbevist om, at vi kan lave nogle store upsets, hvis vi får chancen.

Er der alligevel plads til forbedring nogle steder, som du ser det?

Der er altid plads til forbedring. Vi går meget struktureret til værks og arbejder effektivt på at fixe de fejl, vi ser i vores gameplay. Retakes og andre lateround-situationer er noget af det, vi har det sværest med.

Mandag aften tog Catchii tre point mere til tabellen og sidder solidt på rækkens førsteplads. Og det kommer til at fortsætte tirsdag aften, når de blandt andet møder den tætteste forfølger, hvis det står til iAvocado. Alt sammen for at nå sæsonmålet om direkte oprykning.

Madsport skal nok gå vores vej. Jeg regner med at Falcons bliver den tætteste af de to, men det skal nok blive en underholdende kamp. Vores mål er direkte oprykning til 1. division. Vi var ikke helt tilfredse med at tabe i slutspillet sidste år.

Catchii's kampprogram for tirsdag ser således ud:

  • 19:00: Madsport Academy vs. Catchii
  • 21:00: Falcons vs. Catchii

Holdkortet for Catchii er som følger:

  • Danmark Mel
  • Danmark Borsty
  • Danmark WeasleN
  • Danmark blamse
  • Danmark iAvocado
#1(Med 0 svar)
9. februar 2021 kl. 10:04
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
De kan jo få lov at vise deres værd i cuppen :)
#2(Med 0 svar)
9. februar 2021 kl. 10:13
Sp3akers
Det er også et fantastisk godt hold!
#3(Med 1 svar)
9. februar 2021 kl. 10:59
zeptocs
borstygod
#5(Med 0 svar)
9. februar 2021 kl. 13:17
Borsty
vendelgod?
#4(Med 0 svar)
9. februar 2021 kl. 12:44
Seal
Det er jo allesammen meget fint men hvornår ser vi #blamseace?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.