
Fri af kontrakten
oBo er nu officielt færdig i Complexity, da han er gjort fri af sin kontrakt, og dermed kan søge efter nye muligheder.
Det skriver den amerikanske organisation på Twitter.
Den 17-årige amerikaner nåede at være en del af Complexity i halvandet år, men tilbage i september blev han bænket efter eget ønske, da han valgte at rejse tilbage til USA frem for at spille med holdet i Europa.
oBo blev en del af Complexity-mandskabet, da han blot var 15 år gammel, og sidenhen har holdet blandt andet vundet BLAST Premier Spring 2020 Europe Finals, samt formået at kæmpe sig op på en femteplads på verdensranglisten.
I løbet af 2020 leverede oBo fornuftige resultater for Complexity, og sluttede derfor året af med en rating på 1.11.
Dette har ingen af oBos erstatninger endnu formået at leve op til, da både NaToSaphiX, JUGi, ottoNd og senest den permanente erstatning jks har ligget under denne rating i deres perioder hos organisationen.
Complexity består nu af:
blameF
RUSH
k0nfig
jks
keita (coach)
poizon (sygemeldt)





















