Det blev til godt to et halvt år som coach hos ENCE for Twista.

Fritstiller banned coach

Finnen må tage afsked med organisationen, hvor han har fungeret som analyst, siden han modtog sit coach-ban.

ENCE takker af med deres tidligere coach og nuværende analyst, Twista, forud for 2021-sæsonen, hvor organisationen revurderer holdet og trænerstaben. 

Det skriver ENCE i en pressemeddelelse. 

Her sætter Twista også selv et par ord på nyheden:

To og et halvt år fløj afsted med nogle bemærkelsesværdige præstationer, dårlige beslutninger og udfordringer. Jeg vil værdsætte det gode og det dårlige, fordi man også lærer meget på rejsen. De sidste seks måneder har været en stor lektion for mig, hvilket jeg anser for at være den største læremæssige oplevelse i hele min tid som træner, siger han og fortsætter med at fortæller, at beslutningen blev taget i slutningen af 2020.

Jeg tog lidt afstand i slutningen af december og reflekterede over mine fejl. Jeg tror ikke, nogle af spillerne i ENCE kan benægte mit arbejde i spillet, men jeg har meget at lære uden for spillet, så det er der, mit fokus vil være fremadrettet, siger han.

Twista har siden september fungeret som analyst, da han blev tildelt 15 måneders ban af ESIC for at have udnyttet coach-buggen af to omgange i 2017.

Den 33-årige finne tilsluttede sig ENCE som coach i august 2018 og ledte det daværende mandskab til sejr ved StarSeries i-League Season 6, BLAST Pro Series Madrid og mindeværdigt en andenplads ved IEM Katowice 2019 Majoren. 

I forbindelse med Twistas afgang skriver organisationen, at deres hold til 2021-sæsonen vil blive annonceret senere på ugen. Her forventes de at præsentere danske TMB og Snappi, mens det finske talent SADDYX er rygtet til at fuldende holdkortet.

For nu består ENCE af:

  • allu
  • doto
     
  • sAw (coach)

 

#1(Med 0 svar)
18. januar 2021 kl. 19:05
diMitri-_-
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
soon allu alone left :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.