FalleN er nu officielt en del af Liquid.

Brasiliansk legende fuldender holdkortet

Det amerikanske hold har nu fundet den sidste brik, der skal fuldende startfemmeren.

Liquid tilføjer den brasilianske legende FalleN til holdkortet.

Det annoncerede den amerikanske organisation i dag på Twitter.

Skiftet kommer dog ikke som nogen større overraskelse, da mediet Rush B Media allerede tilbage i december kunne erfare, at Liquid havde planer om at hente FalleN til holdet. Her skulle han være erstatning for Twistzz, som valgte at forlade holdet efter næsten fire år.

Tilbage i september bad FalleN sit daværende hold, MIBR, om at blive placeret på bænken. Det skete som følge af, at han var uenig i organisationens beslutning om at afskedige fer og TACO samt den suspenderede coach dead.

Nu bliver den brasilianske stjerne altså en del af amerikanske Liquid. Her skal han forsøge at hjælpe Liquid med at genfinde formen, da holdets mest nævneværdige præstation i 2020 var, da de vandt den nordamerikanske udgave af ESL Pro League Season 11.

Den dobbelte Major-vinder bliver desuden genforenet med sin tidligere holdkammerat, Stewie2K, som spillede med FalleN i SK og MIBR tilbage i 2018.

Den 29-årige IGL og AWP-spiller skal allerede i aktion senere på måneden, når holdet deltager i BLAST Premier Global Finals, som finder sted den 19. til den 24. januar.

Liquid består nu af følgende:

  • USA EliGE
  • Canada NAF
  • USA Stewie2K
  • USA Grim
  • Brasilien FalleN
     
  • USA moses (coach)
     
  • Canada Twistzz (bænket)
#1(Med 0 svar)
9. januar 2021 kl. 21:19
olsen225
er kæmpe fan af det han går vel 100 % ind som igl og lidt awp?
#2(Med 1 svar)
9. januar 2021 kl. 22:20
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Håber at de genfinde formen. Deres rivalisering med Astralis er noget af det bedste , jeg huske ved 2019 :)
#3(Med 0 svar)
10. januar 2021 kl. 00:22
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Helt enig her.

I 2019 var de skræmmende gode og viste, hvor gode man man være nærmest udelukkende på grund af individuelt niveau.
#4(Med 0 svar)
10. januar 2021 kl. 00:40
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg synes det er en utrolig spændende signing, både fordi jeg godt kunne lide fallens stil tilbage i tiden, men også fordi, vi forhåbentligt kommer til at se en aggressiv stewie igen. Dog er jeg utroligt ked af at twistzz ikke længere er en del af holdet.
#5(Med 0 svar)
10. januar 2021 kl. 14:01
MrBlond
Må tilslutte mig flokken! er os kæmpe kæmpe fan af dette her. Glæder mig til og se Liquid i aktion!
Fedt Stew skal ud i marken og være aggressiv igen, Og fallen får IGL rollen plus aWp rollen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.