
MAD Lions er færdige i Flashpoint 2
MAD Lions har tabt deres sidste kamp i Flashoint 2, da MIBR besejrede dem tidligere i dag, og danskerne er derfor ude af turneringen.
Selvom danskerne valgte Mirage som det første map, var MIBR på alle måder det bedre hold, da de sikrede sig Mirage efter kun 19 spillede runder.
Dernæst skulle der spilles på Nuke, og selvom MAD Lions viste en bedre kamp her, måtte de desværre til sidst se sig slået 13-16, og MIBR vandt dermed kampen 2-0.

Flashpoint 2 slutter derfor for MAD Lions her. Danskerne havner derfor på en 5.-6. plads, som udløser en præmie på 214.500 kroner.
valde og resten af OG er fortsat med i turneringen. I skrivende stund møder de BIG i det andet semifinaleopgør, hvor vinderen går videre til at møde MIBR.





























