karrigan og mousesports måtte se sig slået af G2.

mousesports elimineret fra IEM Beijing-Haidian

G2 var det stærkere mandskab i aftenens kamp, hvor modstanderen hed mousesports.

Tidligere i dag stod den på lowerbracket-opgør i IEM Beijing-Haidian, da mousesports tog imod G2 i en kamp om overlevelse videre i turneringen.

For blot et par dage siden tilføjede mousesports danske mithR som coach, hvorfor det var spændende at se, om den erfarne coach allerede nu ville kunne få en sejr med holdet.

Duellen startede ud på Inferno, hvor begge mandskaber i høj grad var mødt op til kamp, og det blev derfor en ganske tæt affære. I sidste ende viste G2 sig dog for stærke for mousesports, hvorfor de kunne lukke mappet, ikke mindst på grund af to yderst velspillende spillere i form af kennyS og NiKo.

Næste map stod på Dust2, og her beviste mousesports, at de endnu ikke var klar til at give op. Ledt an af en brandvarm frozen kunne karrigans tropper derfor lukke mappet 16-12.

Kampen skulle afgøres på Nuke, og her fik G2 bragt sig foran med hele 11-4 ved halvlegen. Efter sideskiftet kom mousesports tilbage i kampen med fem runder, men i sidste ende var det dog G2, der kunne lukke mappet, endnu engang på grund af den storspillende duo kennyS og NiKo.

MOUZ
1 - 2
G2
Alle maps
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Aurimas 'Bymas' Pipiras 60 - 57 +3 71.3 70.4% 1.04
Chris 'chrisJ' de Jong 49 - 49 +0 66.7 66.7% 1.03
Robin 'ropz' Kool 54 - 56 -2 75.2 72.8% 1.02
David 'frozen' Čerňanský 54 - 56 -2 77.6 63.0% 0.98
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 47 - 66 -19 69.8 67.9% 0.93
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Kenny 'kennyS' Schrub 67 - 48 +19 85.3 77.8% 1.28
Nikola 'NiKo' Kovač 64 - 52 +12 96.4 69.1% 1.26
Nemanja 'nexa' Isaković 56 - 48 +8 65.7 69.1% 1.02
Nemanja 'huNter-' Kovač 51 - 59 -8 72.6 66.7% 0.99
Audric 'JACKZ' Jug 46 - 58 -12 58.6 77.8% 0.93

Med nederlaget er mousesports dermed elimineret fra IEM Beijing-Haidian, mens G2 fortsætter videre til slutspillet.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.