
Medie: MIBR-profiler bygger nyt brasiliansk superhold
Den tidligere MIBR-coach dead og inaktive spiller TACO danner et nyt brasiliansk superhold, hvor der blandt andet satses på to unge talenter.
Det skriver DBLTAP baseret på adskillige anonyme kilder.
En række af kilderne melder om, at holdet allerede er i kontakt med flere interesserede organisationer.
dead vil fungere som holdets manager, mens TACO, der kan skrive hele to Major-sejre på CV'et, finder sammen med sin tidligere holdkammerat felps.
Derudover indeholder projektet to af Brasiliens mest lovende unge talenter i form af den 16-årige dumau, der i øjeblikket spiller for Yeah, og 17-årige latto, der har mindre end to års erfaring som semiprofessionel.
dead og TACO røg på porten
I september modtog dead et ban på seks og en halv måned af Esports Integrity Comission (ESIC), da han blev taget i at gøre brug af coach-buggen, hvorefter han blev suspenderet af MIBR.
Dommen afsones fra den 31. august frem til midt i april næste år, hvor han igen kan deltage som coach.
TACO blev sammen med fer ligeledes sat ud i kulden, da organisationen besluttede, at det var tid til udskiftninger, hvilket også fik holdkammeraten FalleN til at placere sig selv på bænken. Alle tre spillere er dog ifølge DBLTAP stadig på kontrakt - blot inaktive.
dead og TACOs projekt består indtil videre af følgende spillere:
TACO
felps
dumau
latto
dead (Manager)




















