
Overtid afgør MAD Lions-kamp mod NaVi
Det nye MAD Lions-hold med HooXi og refrezh ombord stod i dag overfor deres hidtil største udfordring, da dagens modstander i IEM Beijing-Haidian hed NaVi.
Det russiske mandskab har været fast inventar i top-10 hele 2020 og indtager i øjeblikket femtepladsen på verdensranglisten.
Danske MAD Lions var dog mødt velforberedte op til dagens kamp, hvor de gjorde flot figur på deres map valg Nuke, men serien måtte afgøres på tredje map, da russerne lukkede Train efter en dominerende første halvleg.
Det blev utrolig tæt, da opgøret kaldte på overtid før s1mple og kompagni løb med sejren for næsen af MAD Lions, der ellers sad på en 10-5-føring ved sideskift.

MAD Lions tager dermed plads i gruppens lowerbracket, hvor de på tirsdag skal udkæmpe et vind eller forsvind opgør mod taberen af dagens anden IEM Beijing-Haidian-kamp mellem Complexity og fnatic.






















