
Tidligere holdkammerater tørner sammen
Når mørket sænker sig i aften bliver tidligere holdkammerater til modstandere, idet valde og Kjaerbye står over for hinanden i IEM Beijing-Haidian 2020.
De to tidligere North-spillere var holdkammerater i en periode på halvandet år fra februar 2018 til oktober 2019, og de kender derfor hinanden ekstremt godt.
Sidst valde og Kjaerbye stod over for hinanden på modsatte hold var til IEM New York 2020, hvor det blev til en afklapsning af rang, da FaZe tog en storsejr på hele 3-0.
Siden er OG dog steget på ranglisten, hvor de nu ligger nummer syv, og valdes tropper er også favoritter inden opgøret, hvor Kjaerbye igen har olofmeister som holdkammerat, efter holdets IGL, NiKo, skiftede til G2 for nylig.




























