
Efter flere måneder væk fra scenen vender zeq nu tilbage.
22. oktober 2020 kl. 11:56
FURY henter tidligere AGF-spiller
FURY henter zeq ind i varmen, hvor han udfylder den ledige plads på holdkortet.
FURY har netop løftet sløret for holdets sidste spiller, da 22-årige zeq træder direkte ind i startfemmeren.
zeq er bedst kendt for tiden i AGF, som han repræsenterede frem til sommeren 2019, mens han også har hold som Ambush, IGNITE og STEP på CV'et.
Den 22-årige spiller erstatter inTeQ, der blev sat på bænken tidligere på ugen, da holdet følte, at udviklingen var gået i stå.
FURY ligger nummer tre i Elgiganten Ligaen 1. Division B, men med 12 point op til førstepladsen er direkte oprykning ikke et tema længere. FURY skal i stedet forsøge at holde fast i tredjepladsen og spille sig til oprykning via slutspillet.
FURY består nu af:
zanoj
vitexx
fuzeeh
zekon
zeq
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.