
Nu løber dagens sidste kampe over skærmen
Tidligere havde vi en del danskere i kamp i form af Farlig, North og Heroic, og nu gælder det to andre, når Kjaerbye og valde skal spille.
Førstnævnte skal i duel, når FaZe støder sammen med franske G2. Det franske mandskab måtte i går aftes se sig slået af netop valdes OG, og Kjaerbye skal derfor forsøge at gøre sin landsmand efter i dag.
Mens FaZe og G2 kæmper om 9. pladsen, så er der lidt mere på spil for OG og NiP, som skal i kamp i lowerbracket.
Vinderen spiller sig nemlig videre til lower semifinalerne, hvor enten BIG eller Vitality venter, mens taberen skal spille om at blive nummer syv i turneringen lidt senere på ugen.
OG trak sig sejrrigt ud af de to mandskabers sidste kamp, men om de kan gøre ligeså i dag bliver spændende at se, når verdens nummer otte møder verdens nummer 15.





























