
Elgiganten Ligaen vender tilbage i aften
Elgiganten Ligaen vender tilbage i aften efter et par stille uger. Først var det IEM Beijing-Haidian kvalifikationen og senest efterårsferien, der satte ligaen på pause, men nu ruller Elgiganten Ligaen igen over skærmen på Dust2tv her til aften.
De seneste to uger er der dog blevet spillet et halvt dusin kampe, hvor Copenhagen Flames har været i kamp hele fire gange.
Her hev de tre sejre i hus, hvorfor de nu ligger i spids med 27 point. De måtte dog afgive en sejr til det fremstormende MASONIC, der har tre kampe på programmet i aften.
Copenhagen Flames har imidlertid ingen kampe, mens AGF kun har en enkelt. MASONIC har altså gode muligheder for at indtage førstepladsen, da blaqs tropper møder de tre bundhold Alpha, IGNITE og ESIMED.
MASONIC-spilleren brzer har da også været fremme i skoene på Twitter, hvor han skriver, at de i aften spiller "nogen meget nemme kampe" og følger op med "hvor bliver det nemt".
ESIMEDs vester udtalte tidligere på ugen, at MASONIC er blandt de hold, de skal slå. Om de formår dette vil vise sig, når klokken slår 18:00. Her har de mulighed for at få revanche for deres åbningskamp, hvor MASONIC løb med sejren 16-12.
Samtidig er Alpha fortsat på jagt efter deres første sejr, som de håber på at kunne indløse i denne spillerunde. Her stiller de med to nye spillere efter et par udskiftninger, der ser Hauge og den nu tidligere Aalborg Rebels-spiller Kev trække i Alpha-trøjen.
Læs også: Medi om udskiftninger i Alpha: "Det eneste, vi vidste, var, at der blev nødt til at ske noget" Elgiganten Ligaen - Stilling og kampprogram
Elgiganten Ligaen - Lineups
AGF (TMB, Frøslev, netrick, Lukki, Kristou)
Alpha (Medi, fakeZ, dez1per, Kev, Hauge)
Atlando Esports (R0nic, m4tt, buNNy, Krytex, vigg0)
Copenhagen Flames (Daffu, Basso, jabbi, zyp, nicoodoz)
Enable (haste, lund, dfen, Typos, wAGNR, scott)
ESIMED (vester, CeyL, NoProblemGuy, VigzZ, tmL, Fessor)
IGNITE (Jmoments, LyMZ, Mahhe, Lorrdy, Damkilde)
Lyngby Vikings (birdfromsky, cabbi, Twinx, raalz, Maccen)
MASONIC (blaq, kraghen, brzer, Qu1sten, Altekz, Stealth)
Sørby Flames (BERRY, thamlike, Zyphon, Q-Q, Gnøffe)
Tricked (sycrone, kiR, Lucky, Kwezz, Jekuzih)
Aalborg Rebels (Anlelele, vestr, jarko, dinesen, Vster)
Stream
- 18:00 - MASONIC vs. ESIMED
- 19:00 - Atlando vs. Lyngby Vikings
- 20:00 - Alpha vs. MASONIC
- 21:00 - Lyngby Vikings vs. Sørby Flames
- 22:00 - Sørby Flames vs. Aalborg Rebels
















