
blameFs IEM New York-drømme brister
I dag var det tid til, at deciderkampene skulle afgøres, da Complexity først stod over for fnatic i gruppe A, hvoraf vinderen spillede sig videre til slutspillet.
Første bane var Train, som hurtigt viste sig at blive tæt. Complexity dominerede dog i starten af anden halvleg og kom op på en 14-6-føring, som de dog smed, hvilket sendte opgøret ud i overtid. Her afgjorde fnatic mappet, da de vandt 19-16.
Vertigo blev næsten lige så tæt. Efter at være kommet bagud 13-6 var det Complexitys tur til at lave comeback, men dette lykkedes aldrig helt, da opgøret endte 16-14 til fnatic, som dermed vandt 2-0 i maps.

Det blev altså fnatic, som spillede sig videre til slutspillet fra gruppe A sammen med Vitality, mens Complexity slutter på en 5.-6. plads i turneringen.



















