Campus Vejle * Flammen henter ebbens

Elgiganten Ligaen 1. Division A's andenplads, Campus Vejle * Flammen, har igen fem spillere på holdkortet, da de har tilføjet ebbens til holdet.

For omtrent to uger siden måtte Campus Vejle * Flammen vinke farvel til en af deres spillere, da PURK valgte at skifte til MASONIC.

Skolemandskabet stod derfor kun med fire mand på holdkortet, men dette er ovre nu, da BloMMeN og co. nu har fundet en femtemand. Her har holdet hentet den tidligere eSpuma-spiller ebbens, som altså skal udfylde hullet fra PURK.

Dust2.dk har i forbindelse med skiftet haft fat i hovedpersonen for at høre nærmere om, hvad målsætningen for holdet er.

Jeg er rigtig taknemmelig over at have fået denne mulighed, hvor jeg vil stræbe efter at gøre mit bedste. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, hvor vores målsætning er at vinde vores nuværende liga, så vi kan rykke op i Elgiganten ligaen, udtaler ebbens til Dust2.dk.

Allerede i aften kan ebbens ses i aktion for Campus Vejle * Flammen i Elgiganten Ligaen 1. Division, hvor han allerede har hjulpet til efter PURKs afgang med tropperne.

Her har holdet to kampe på programmet. Først gælder det FURY, som tidligere på sæsonen slog BloMMeNs tropper. Derefter drager gymnasieelverne i kamp med eSpuma Main, som ifølge holdet selv er en af deres største konkurrenter.

Campus Vejle * Flammen består nu af:

  • Danmark BloMMeN
  • Danmark MiLLER
  • Danmark mad0
  • Danmark MSN
  • Danmark ebbens

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.