
kvall og LeffeN forlader AaB-truppen
Førerholdet i 1. Division B, AaB, kommer i fremtiden kun til at tælle tre spillere, efter to af spillerne valgte at forlade holdet i går aftes.
Det skrev en af hovedpersonerne, kvall, på Twitter.
Det hele gik fra guld og grønne skove til mørke skyer i AaB-lejren på et par dage. Holdet lå på en forholdsvis sikker førsteplads i deres gruppe i 1. Division, og nu tæller mandskabet kun tre spillere, da LeffeN og kvall er blevet fortid på holdet.
Udover at de spiller med i 1. Division, så deltager AaB-mandskabet også i ESEA Main, hvor deres score i øjeblikket lyder på en skuffende 1-6, hvilket placerer dem blandt de fem dårligste hold.
Dust2.dk har fanget kvall for at høre mere om hans beslutning om at forlade holdet, og ifølge hovedperson skyldtes det, at baglandet i AaB valgte at tilføje en spiller, de ikke havde sagt ja til.
Beslutningen blev taget uden spillerne
En af hovedpersonerne, kvall, fortæller, at valget kommet efter, at de aldrig har haft en IGL, hvilket har tærret på holdet i en længere periode, og nu knækkede isen.
Beslutningen kommer mest af alt, fordi vi aldrig rigtig har haft en IGL. Det har tærret på holdet, fordi det sejlede ualmindeligt meget. Udover det synes jeg, at tingene bliver gjort helt forkert i forhold til en sidste mand, vi manglede, da LeffeN har bænket sig selv.
Først var det LeffeN, som trådte et skridt tilbage i AaB, og nu gør kvall det samme, men ikke på grund af LeffeNs valg, men fordi at organisationen valgte at hente en spiller, som de ikke selv havde været med til at vælge.
LeffeN bænkede sig selv, og jeg følger trop.
Ikke fordi LeffeN har bænket sig selv, men grundet at vi, spillerne, ikke måtte være med til at vælge den sidste spiller og i last minute finder ud af, hvem det er, og hvor det så ikke er en IGL, som vi ellers lagde vægt på, vi ville have på holdet.
Den nye spiller til holdet blev HezYy, som fik sin debut på holdet i gårdagens kampe i Dust2 Liga Cup 2020, hvor det blev til en eliminering mod Campus Vejle * Instinct.
Det skal siges, at HezYy er en dejlig person og god spiller, intet ondt mod ham. Det har intet med gårdagens kampe at gøre, mine tanker om at bænke mig selv har været der et stykke tid.
Det var baglandet i AaB, som valgte at bringe HezYy om bord uden at spørge, hvad spillerne havde i tankerne.
Organisationen tog beslutningen om at tilføje HezYy uden at spørge os. Jeg ved ikke med LeffeN, men jeg kommer ikke til at spille med AaB mere. Man kunne vel bare håbe, nogen kunne bruge en spiller som mig.
AaB består nu offcielt af:
Shannon
WolflaZ
Vaegten
På tirsdag løber AaB ind i Alicorn og ELT.Main i 1. Division B.