
FURY præsenterer dansk startfemmer
Et dansk hold står nu med tag over hovedet, da FURY har offentliggjort tilføjelsen af OMNIPOTENCE til deres hjem.
I startfemmeren finder vi blandt andre zanoj, som sammen med resten af holdet har været set deltage i ESEA, men derudover har de ikke været meget fremme i scenen.
Det bliver der ændret på nu, da spillerne har skrevet kontrakter med FURY. Herfra er planerne at færdiggøre deres kampe i ESEA Open, og at deltage i næste sæson af Elgiganten Ligaen samt hvad FURY ønsker, at de deltager i.
For at høre nærmere om holdet, har Dust2.dk fanget zanoj, som uddyber signingen med FURY samt hvordan holdet blev til en realitet.
Vi har altid spillet sammen on/off enten som et hold, der kun spillede officielle sammen (ESEA og kvalifikationer etc.), og så ellers bare hygget med en masse med pugs. Vi timede det ret godt med at starte på opbygning af holdet sidste år, og har ellers bare holdt ved.
Efter vores performance i ESEA Open kontaktede flere forskellige organisationer os, men FURY var simpelthen den organisation, der var mest professionelle, så vi endte hos en australsk baseret organisation, der gerne ville udvide til Europa.
zanoj forventer også, at de kan ramme Dust2.dks boblerliste, samt at hvis der tilføjes en coach er mulighed for endnu mere udvikling i holdet.
Vi forventer stærkt at ende i boblerne, men hvornår det bliver, er svært at sige. Vi skal i hvert fald deltage i næstkommende sæson af Elgiganten Ligaen, så vi kan bevise vores værd!
Forventningen efter signing med FURY bliver, at vi forhåbentlig kan koble en coach på, for jeg tror, at vi kan forbedre os hurtigere med en coach, end vi kan selv.
Til sidst fortæller zanoj også til Dust2.dk, at InTeQ kommer til at stå for det taktiske i FURY. Deres startfemmer ser således ud:
zanoj
fuzehh
Vitexx
InTeQ
zekon