Ugens Spiller findes i AGF-lejren

Den tidligere Lyngby-spiller, Daffu, spillede en vigtig rolle i AGFs fire sejre i går.

I går blev grundspillet i Elgiganten Ligaen afgjort, hvor de seks bedste mandskaber skulle findes. Daffu spillede en vigtig rolle for AGF, da han med sit flotte spil var med til at sikre dem førstepladsen med tre point ned til sit tidligere hold, Lyngby Vikings.

De Hviie havde fire kampe på programmet i går aftes, hvoraf to af tabellens tophold, Ambush og Lyngby Vikings, var blandt dagens modstandere. 

AGF startede dog først ud mod Obsidian, som de overkom med 16-11, inden de smadrede Ambush med 16-7 senere på aftenen. SoA fik ligeledes bank af AGF, da OJ og resten af holdet blev overmandet med 16-6.

Daffu og kompagni havde en sidste kamp på programmet, som var mod Lyngby Vikings, hvilket også var Daffus tidligere hold. Herfra løb De Hviie med sejren i overtid, hvor Daffu  atter en gang spillede en vigtig rolle.

Du kan hele tiden holde dig opdateret om ligaen, finde topscorerlister i OMEN Performance Center, stillinger, interviews og kampprogram på Liga-fanen her på siden.

#1(Med 0 svar)
10. juni 2020 kl. 13:17
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Meget talentfuld spiller IMO
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.