
MAD Lions vinder første kamp i slutspillet
I dag startede slutspillet i DreamHack Masters Spring 2020, og her skulle MAD Lions i duel, da de stod over for russiske Spirit, som ligger to pladser højere på HLTVs rangliste.
Kampen startede ud på danskernes mappick, Mirage. Her kom danskerne godt fra start med en 10-5 føring på T-siden, og det var derfor ikke de store problemer at lukke kampen i anden halvleg.
Herefter skulle de ud på Nuke, som gennem de sidste tre måneder har været et af danskernes bedste maps. AcilioNs tropper fik også vist hvorfor i kampen mod Spirit, da de efter en solid første halvleg også formåede at lukke opgøret - denne gang med 16-12.

Senere i dag skal Heroic i kamp, når de står over for franske Vitality.