
MIBR og Gen.G spiller sig videre til semifinalerne
I går skulle de to sidste hold til semifinalerne i BLAST Premier Spring Showdown Nordamerika findes, og her var det Gen.G og MIBR, som får fornøjelsen af at spille med i semifinalerne senere i aften.
Gen.G startede ud mod Triump, som inden kampen havde set rigtig stærke ud i turneringen ved blandt andet at have spillet uafgjort med 100 Thieves og Evil Geniuses.
Det blev også et helt ekstremt tæt opgør mod Gen.G. autimatic og kompagni løb med en ekstremt tæt 16-14 sejr på deres eget mappick, og Triumph stod derfor med ryggen mod muren. Det forholdsvis ukendte mandskab hev dog kampen tilbage på map to, hvor de vandt efter et overtidsdrama.
Sidste map, Inferno, skulle derfor afgøre kampen. Her blev kampen lige så tæt som de to foregående baner, da denne endnu en gang måtte afgøres i 30. runde af Gen.G, som tog sejren 16-14 og dermed kampen 2-1.

MIBR skulle også i kamp, da de mødte Cloud9. Selvom, at det var et MIBR-mandskab, som ikke har set gode ud på det sidste, så var det alligevel dem, som løb med sejren.
Første map tog Cloud9, da de vandt Overpass med 16-12, og MIBR skulle derfor vinde de næste to, hvis de ville spille sig i semifinalen. Dette blev dog heller ikke noget problem for det brasilianske mandskab, som første tog en sikker 16-8 sejr på Inferno, før de ligeledes slog Cloud9 16-9 på Dust2.

Med sejrene er Gen.G og MIBR videre til semifinalerne, som bliver udspillet i aften. Her står de over for henholdsvis FURIA og Evil Geniuses.