
Nedturen fortsætter for Evil Geniuses
Evil Geniuses, der i løbet af oktober og november sidste år lå nummer et på verdensranglisten, er inde i en meget dårlig periode, og den blev forværret i nat.
tarik, CeRq og co. tabte nemlig til Gen.G, mens 100 Thieves slog Cloud9, og derfor er Evil Geniuses ude af DreamHack Masters Spring i Nordamerika. Det sker på trods af, at de fire hold i gruppen stadig mangler at spille en kamp hver.
Evil Geniuses ligger på nul point, mens 100 Thieves, som EG møder i næste kamp, har seks point. Gen.G og Cloud9 har begge tre point, inden de to møder hinanden.
EG kan altså skyde sig op på siden af enten Gen.G eller Cloud9, hvis de slår 100 Thieves, men da de indbyrdes er dårligere end begge hold, står det helt klart, at Evil Geniuses ryger ud af gruppespillet uanset hvad.

Evil Geniuses var ellers det højest rangerede hold i gruppen, så det er en stor skuffelse for holdet at ryge ud allerede. Evil Geniuses fortsætter altså nedturen, der har sendt dem ned som nummer ni i verden.
Evil Geniuses' fem seneste kampe:
- 1-2 vs. Gen.G
- 1-2 vs. Cloud9
- 1-2 vs. Gen.G
- 2-0 vs. Triumph
- 1-2 vs. Cloud9